Prøv avisen

Den tyske historie hænger i panelerne

Hver aften stiller horder af unge og ældre festglade mennesker op i køen under et løvtag af gamle træer og lyskæder foran den let forfaldne facade for at komme ind og danse. – Foto: .

Clärchens Ballhaus er en af de sidste rigtige dansehaller i Berlin, og den 13. september fylder den 100 år

Den har overlevet to verdenskrige, kommunistiske spioner og en Quentin Tarantino-filmproduktion, og i den modne alder af 100 år er Berlins mest historiske dansehal også blandt byens mest usandsynlige succeshistorier.

Og mens Clärchens Ballhaus gør sig klar til at fejre sin runde fødselsdag, så oplever det berømte mødested fortsat horder af unge og ældre festglade mennesker stille op i køen foran den let forfaldne facade.

Hvidhårede kvinder med tiara og højhælede sko står i kø sammen med hipsters i stramme jeans i en gård under et løvtag af gamle træer, lyskæder og en kæmpe reflekterende diskokugle.

Regimerne har skiftet, der har været omvæltninger og sociale eksperimenter, byen har været delt og er samlet igen, og hvert politisk system har efterladt spor på dette historiske dansegulv,skriver Marion Kiesow i en bog i anledning af 100-året.

Kiesow argumenterer for, at Clärchens har været en bemærkelsesværdig konstant størrelse i et århundrede med oprør og genopbygning.

Forfatteren har været igennem huset fra kælder til kvist og fundet relikvier fra forskellige årtier omfattende kærlighedsbreve, gulnede fotografier og iturevne militærkort, som er efterladt af nazi-officerer, alt sammen med til at fortælle Clärchens enestående historie.

I de tyske dansehallers storhedstid omkring starten af det forrige århundrede havde alene Berlin omkring 900 steder som Clärchens.

Mange af dem blev ødelagt under bombeangreb under Anden Verdenskrig, og af de tilbageblevne måtte mange lukke i løbet af 1970erne og 1980erne, da publikum blev draget mod diskoteker og senere teknoklubber, der poppede op i byens industriområder.

Nu er der i Berlins bymidte kun tre af de gamle steder tilbage, og Clärchens anses som det mest autentiske med dans hver aften.

Det åbnede den 13. september 1913 og hed Buehlers Ballhaus efter stedets første ejer, men det blev senere kendt som Clärchens efter enken Claras kælenavn.

Hun holdt foretagendet kørende, og under Det Tredje Rige blev utyske danse som tango forbudt, men selskaberne fortsatte.

Propagandaminister Joseph Goebbels forbød under krigen i en kortere periode al offentlig dans, og Clärchens måtte lukke i 1944.

Livet bag Berlinmuren forandrede stedet til en beværtning, hvor billigt øl og et ry for letlevende kvinder tiltrak soldater, fabriksarbejdere og omrejsende sælgere. Og der var slagsmål flere gange om ugen, lyder historien.

Stedet tiltrak også vesttyskere, og så kom også Stasi-spioner og de mere eller mindre diskrete prostituerede.

Da steddatteren, Elfriede Wolff, overtog stedet i 1967, havde den alvorligt udseende Clärchen fortsat sin reserverede plads i etablissementet, hvorfra hun med et ørneøje holdt styr på stedet.

Nu ejes Clärchen af teaterdirektørerne Davis Regehr og Christian Schultz, og de har næsten intet ændret.

De siger, at det ville være tosset at renovere det slidte inventar med spor af krigsskader og et helt århundredes patina.

Den specielle stemning har gjort stedet til ramme for film som Operation Valkyrie med Tom Cruise og Tarantinos Inglourious Basterds.