Dengang man fik minus 23 til eksamen

I 1930’erne var karakterskalaen uegnet til ”barneskolen”

Bogstavskalaen overlever frem til 1963, hvor den blev erstattet af 13-skalaen som udelukkende bestod af tal. Nu var det slut med UG og Slet. Billedet her er fra 1954, hvor en gruppe 3.g-elever på N. Zahles Skole i København er i gang med at skrive dansk til deres studentereksamen.
Bogstavskalaen overlever frem til 1963, hvor den blev erstattet af 13-skalaen som udelukkende bestod af tal. Nu var det slut med UG og Slet. Billedet her er fra 1954, hvor en gruppe 3.g-elever på N. Zahles Skole i København er i gang med at skrive dansk til deres studentereksamen. . Foto: Mogens Amsnæs/Ritzau Scanpix.

Minus 23. Eller Slet, som karakteren hed, var den laveste karakter, som kunne tildeles efter Ørsteds karakterskala. Regneglade og skriveflittige danske skoleelever er gennem mere end 100 år blevet målt og vejet på den gamle bogstavskala, der spænder fra toppræstationen UG til Slet, som tildeltes den absolut værste indsats.

Siden er karaktersystemet blevet diskuteret og ændret ad flere omgange – og i dag er det 12-skalaen fra 2007, som er til debat efter et nyt forslag fra regeringen om at ændre systemet igen.

Tidligere blev karaktersystemet kritiseret for de uhensigtsmæssige dumpekarakterer – modsat i dag, hvor det især handler om topkarakteren 12. For at gøre det muligt at udregne et karaktergennemsnit på den gamle skala havde H.C. Ørsted i 1845 knyttet talværdier til systemet. UG fik talværdien 8, og Slet fik værdien minus 23. Dumpekarakteren vakte forargelse i 1930’erne og 1940’erne. I Kristeligt Dagblad i 1936 udtalte formanden for Overlærerforeningen, overlærer Hartelius: ”Den ørstedske Skala med dens store negative Straffepoint er ikke beregnet for Barneskolen”.

I 1942 satte professor Ejner Thomsen også spørgsmålstegn ved karakterskalaens pædagogik.

”Anklagerne mod de negative Karakterer har dels været logisk motiveret, dels humant. Man har anset det for meningsløst at vurdere selv den usleste Præstation til under Nul; for hvordan kan nogen som helst Grad af Uvidenhed – om det saa var den højest mulige – svare til mindre end intet!”, skriver han i Kristeligt Dagblad.

Kritikken gik desuden på, at det store spænd på 31 værdier kunne påvirke elevens gennemsnit for drastisk.

I starten af 1940 blev der derfor nedsat en kommission, som skulle se karakterskalaen efter i sømmene. Flere lærere ønskede den Ørstedske skala udskiftet, hvilket formand for repræsentantskabet i ”Lærenes Rigsdag” førstelærer K.A. Kristensen, bakkede op om.

"Ørsted var en klog Mand, men det er jo ikke givet, at den Skala han lavede for mange Aar siden, absolut skulde være den eneste brugelige i Dag, ja, jeg betvivler, at han selv vilde anbefale den, hvis han levede,” fremgik det af artiklen.

Den nedsatte kommission afviklede ikke fuldstændig Ørsteds skala, men imødekom i 1943 kritikken ved at hæve hele skalaen med syv point, således at bundkarakteren Slet nu talte minus 16 i stedet for minus 23.

Bogstavskalaen overlever frem til 1963, hvor den blev erstattet af 13-skalaen som udelukkende bestod af tal. Nu var det slut med UG og Slet. Men det nye karaktersystem vakte bekymring. Landsforeningen af Læsepædagoger udtrykte deres uro, kunne man læse i Kristeligt Dagblad samme år.

”Med diktat og andre skriftlige fag i tankerne er det ganske åbenbart, at denne karakterskalas virkning vil være groft diskriminerende for selv middelsvært læse- og staveretarderede.”