Dengang seksuallære var farligere end ”alle andre Fag”

Skadelig tvangsmodning eller gavnlig tryghed? Debat om folkeskolens seksualundervisning har gennem tiden også sat sit aftryk i spalterne

Skuespiller og statsministerfrue Helle Virkner Krag og sexolog Sten Hegeler læser op for børnehaven ”Vesterled” af bogen ”Hvordan mor?”. Byline: Christen Hansen/Ritzau Scanpix

Når den årlige Uge Sex i denne uge sætter fokus på grundskolernes sundheds- og seksualundervisning, er det nemt at glemme, at der ikke altid har hersket enighed om seksualundervisningens eksistensberettigelse i Danmark. Et kig i Kristeligt Dagblads avisarkiv afslører nemlig, at emnet gennem en betydelig del af det forrige århundrede var genstand for stor uenighed og polemik.

Da den såkaldte Skolehygiejnekommission i 1937 anbefalede seksualundervisning i danske folkeskoler, blussede diskussionen om det ømtålelige spørgsmål op blandt danskerne, og det satte også sit aftryk på Kristeligt Dagblads spalter. Blandt forældre, lærere og fagfolk herskede der udpræget enighed om, at børn og unges seksualundervisning nok var et nødvendigt onde, men til spørgsmålet om, hvorvidt skoler eller forældre havde ansvaret for at påtage sig opgaven, var uenigheden derimod til at tage og føle på.

I denne uge er det Uge Sex-tema i folkeskolen. Seksualundervisning for børn har været debatteret heftigt gennem tiden i flere omgange og igen i 1960’erne med det voksende frisind, der banede vejen for at gøre undervisning i seksualitet obligatorisk i folkeskolen efter 1970. Her får en gruppe unge i 1966 af en lærer forklaret, hvordan den menneskelige forplantning fungerer, og hvordan man kan undgå uønskede graviditeter. – Foto: Peer Pedersen/Ritzau Scanpix.
I denne uge er det Uge Sex-tema i folkeskolen. Seksualundervisning for børn har været debatteret heftigt gennem tiden i flere omgange og igen i 1960’erne med det voksende frisind, der banede vejen for at gøre undervisning i seksualitet obligatorisk i folkeskolen efter 1970. Her får en gruppe unge i 1966 af en lærer forklaret, hvordan den menneskelige forplantning fungerer, og hvordan man kan undgå uønskede graviditeter. – Foto: Peer Pedersen/Ritzau Scanpix.

”Emnet er saa sart, at vi Mennesker helst vil tale om det paa Tomandshaand. I en Klasse kan Undervisningen ende i Fnis,” udtalte pastor Christian Norlev i Kristeligt Dagblad. Han frygtede, at undervisningen desuden kunne have den utilsigtede effekt at vække børnenes interesse for emnet: ”Undervisningen kan pirre Børnenes Følelser og derved gøre Skade. Sexuallære er farligere end alle andre Fag, netop fordi Lidenskaberne her kan vækkes,” sagde han.

De bange anelser blev dog afvist af blandt andre skoledirektør Sofus Franck, der i samme artikel manede til besindighed:

”Mange Voksne tager tungere paa hele denne Sag end nødvendig. Der er ingen Grund til mørke Furer i Ansigtet, saasnart vi nærmer os dette Felt. Lad dog Livsglæden præge Undervisningen med Freidighed,” sagde han.

Men til trods for at man i Kristeligt Dagblad i foråret 1945 kunne læse om vedtagelsen af en ny skole- og undervisningsplan i København, som satte seksualundervisning på skemaet for hovedstadens skoleelever, skulle der alligevel gå mere end tre årtier, før undervisningen blev indført i hele landet. I denne periode blev manglen på tilstrækkelig seksualundervisning kaldt for ”en skandale” af doktor Kirsten Auken, der i avisen i 1958 argumenterede for, at undervisningen ville ”give vore unge en vis indre tryghed med ud i livet. Denne ungdom er ikke anderledes end tidligere generationers ungdom. Den er navnlig ikke mere umoralsk.”

Ikke desto mindre var det med stadig delte meninger blandt befolkningen, at det nedsatte seksualoplysningsudvalg med Kirsten Auken i spidsen i 1968 anbefalede obligatorisk seksualundervisning for alle landets elever. Det bevidner nogle af de mange læserbreve, der i årene omkring den endelige vedtagelse af loven i 1970 fik plads i Kristeligt Dagblads spalter. En læser anmodede blandt andet Folketinget om at omstøde loven, så hans datter kunne fritages for undervisningen:

Udsnit af avisen fra september 1937.
Udsnit af avisen fra september 1937.

”Vi vil ikke have hende tvangsmodnet ved tilfældige læreres eksperimenter med film, dias, lydbånd, pornografiske lærebøger og lære brugen af præventive midler,” skrev han og udtrykte skarp kritik af ”sex-eksperternes nyopfundne ’ny naturlighed’, som går ud på, at det unaturlige da er ganske naturligt.”

Det var dog ikke kun skeptikere, der delte deres debatbidrag med avisen. I et modsvar til en kronikør konstaterede læser Jens Bonderup tørt: ”Jeg har selv modtaget seksualoplysning og kan forsikre, at man næppe kan tænke sig noget mindre pirrende end seksualundervisning.”