For nogle er denne dag nok ikke meget anderledes end andre dage i året – og det er snarere dagen i morgen, hvor Danmark spiller første kamp til fodbold-VM i Rusland, at følelserne for Dannebrog bringes i spil til tonerne af ”Der er et yndigt land”.
Det er også først næste år, at der vil komme ekstra megen opmærksomhed på det danske flag, der i 2019 kan fejre 800-året for legenden om Valdemar Sejrs felttog i Estland og det himmelfaldende flag.
Men for Søren Cruys-Bagger er valdemarsdag, Dannebrogs fødselsdag, uanset årstal en af de vigtigste dage. Han er flagkonsulent i Nationalt videncenter om Dannebrog, der ligger hos Danmarks-Samfundet. Herfra håndteres viden om flagning, der svares på de mange spørgsmål fra borgere og institutioner om brugen af Dannebrog.
”Jeg skal meget tidligt op og til Aabenraa,” fortæller han til Bagsiden få dage inden den store flagdag, der betyder fuldt program for konsulenten fra hovedafdelingen af Danmarks-Samfundet i København.
Dagen begynder i et menighedshus i Hjortkjær ved Aabenraa, hvor han skal holde foredrag om Dannebrog og Danmarks-Samfundet. Så går turen hjem til hovedstaden, hvor han skal deltage i en mindehøjtidelighed på Møns Contregarde på Kastellet ved et monument for de nordiske frivillige, der faldt i de slesvigske krige.
Der vil i år være tale af den danske hærprovst og nedlægges kranse. Herefter skal Søren Cruys-Bagger til Holmens Kirke, hvor den store flagfest foregår, og der udleveres flag og faner til 14 foreninger og organisationer.
Derfra marcherer forsamlingen i et optog til eksercerplads på Livgardens Kaserne på Rosenborg, hvor der er musik og fest og ikke mindst masser af flag og faner.
Det samme gør sig gældende mange andre steder i landet, hvor Danmarks-Samfundet spiller en central rolle i fejringen af Dannebrog.
”Valdemarsdag er hvert år en stor dag for mig. Det er en stor glæde at betragte de glade mennesker, der modtager en fane eller et flag, og oplyse dem om, hvordan man behandler flaget ordentligt, som jo følger med at være en del af en forenings daglige arbejde. Om det så er en idrætsforening, militær enhed, en politisk forening eller en forening for folkedans,” siger Søren Cruys-Bagger.
Videncentret er vigtigt, mener han, fordi der ingen flaglov er i Danmark, og flagning sker efter traditioner og vejledninger fra centret. Her modtager Danmarks-Samfundet omkring 100 spørgsmål fra både borgere og organisationer, og selv fra Justitsministeriet, som har Dannebrog som ressortområde.
Borgerne kan altså selv bestemme, hvordan de vil flage, og der er derfor mange forskellige opfattelser af, hvad der er ansvarligt og korrekt, siger flagkonsulenten, som glæder sig over at have omkring 5,5 millioner sæt øjne til at følge brugen af Dannebrog.
En henvendelse til centret kan være en undren over, hvorfor en borger i en landsby flager på halv stang, og det viser sig at være over en hund, der er død. Det er nok lidt over grænsen for korrekt flaganvendelse, mener Søren Cruys-Bagger.
”Der kommer også spørgsmål fra plejehjem, der kan være i tvivl om, hvorvidt man skal flage på halv stang for et dødsfald eller på hel stang for beboeren, der fylder 90. Der siger vi, at flag på halv stang skal ske først, da den levende nok også har fødselsdag næste år,” forklarer Søren Cruys-Bagger, der blev meget rørt over, hvor mange danskere, der flagede – på halv stang – for afdøde prins Henrik.