Hvorfor blev du børstenbinder?
Fordi jeg skulle spare sammen til en billet til den første Roskilde Festival, og så måtte jeg jo hjælpe min far her i butikken. Han havde aldrig set mig arbejde så meget, for jeg ville af sted. Siden blev jeg tømrer, men i 1980’erne spurgte jeg min far, om jeg måtte stå i lære hos ham som børstenbinder. Uddannelsen lukkede for 100 år siden, så man kan kun blive børstenbinder i mesterlære. Min far var også i lære hos sin far. Jeg er tredje generation.
Hvor mange børstenbindere er der i Danmark?
Der er mig. Formentlig er jeg også den sidste i Europa. Man kan jo kalde sig, hvad man har lyst til, men det er ikke ensbetydende med, at man er det. En rigtig børstenbinder skal selv skaffe sig sine råvarer, sætte dem i stand og lave det hele fra bunden. Jeg har fem ugers arbejde med hårene, inden jeg overhovedet laver børster af dem. Alle de børster, du ser herinde, er fremstillet med mine to hænder.
Hvordan laver du børsterne?
Børster laves af hestehalehår, svinebørster, gedehår og plantefibre. Det hele skal behandles korrekt og nænsomt. Nogle af de hår, jeg får hjem fra geder i Tibet og Himalaya, er over 18 centimeter lange. De må være flotte, sådan nogle dyr! Den børste, du (journalisten, red.) står med der, er lavet af hestehalehår, som jeg har fået hjem fra Manchuriet i det nordlige Kina. Hårene tages fra levende hestes haler lidt ad gangen, man klipper dem ikke af på en gang, det bryder hestene sig ikke om. I Danmark har vi ikke heste, der er noget værd til børster, dem har vi slagtet og spist. Arbejdsheste som Jyske, Belgiere og Oldenborgere, hvor finder man dem i dag? Der er måske 200 tilbage, og jeg bruger halerne fra 1200 om året, så hvad hjælper det? Ikke ret meget. I det hele taget bliver ingen dyr i Danmark gamle, før de slagtes, så de når ikke at få hår, der kan bruges.
Hvad er det værste ved dit arbejde?
Det er, at så mange mennesker lader sig nøje med smid ud-børster. Sådan nogle af nylon, som ikke tørrer ordentligt, og som derfor ingen køkkenhygiejne har. Naturmateriale, det tørrer, så der er ingen bakterier i en rigtig børste, hvis man passer den. Hårene på mine børster lægger sig heller ikke ned, sådan som de gør i børster fra supermarkederne. Jeg har en børste til at vaske af med derhjemme – det hedder ikke vaske op, det er en fejloversættelse af det tyske abwaschen, men at vaske af – nå men, den har jeg på 14. år, og jeg laver endda mad på et brændekomfur.
Hvor kommer dine kunder fra?
Fra Vendsyssel og fra verden. Jeg har en kunde i Australien, der skriver, når han har slidt sine børster op. Den seneste havde holdt i 22 år. Der er tyskere, der kører op for at købe børster her, og så leverer jeg til fabrikker i Thailand, der forarbejder fisk. Rigtigt håndværk gør sig ikke bare i Danmark, men i hele verden.
Hvorfor hedder butikken M. Lund & Søn, når du er sønnesøn?
Der er ingen grund til at lave om på et godt navn. Ligesom der heller ikke er grund til at skifte godt værktøj ud. Det meste af det, jeg bruger på værkstedet, er værktøj, som min farfar købte brugt. Det er kvalitet. Det er det hele her. Også overskægget. Det snor jeg selv.
Har du en efterfølger?
Nej, der er ingen, der gider, og mine børn er flyttet ud af landet. Den ene bor i Norge og den anden i Skotland. De vil ikke overtage, og det er helt i orden. Selv har jeg også droslet ned, jeg er jo blevet 65 år, så nu arbejder jeg kun 40 timer om ugen.