”Der er så fuld af sjov, inde i en skov”

”Vil du med en tur i skoven? Der er så mange træer - rundt omkring dig og foroven. Halløjsa, kom så med - så tager vi af sted. Der er så fuld af sjov, inde i en skov.”

Naturstyrelsen har over 175 skove, hvor man frit kan slå sit telt op for en enkelt nat. Det er også muligt at overnatte kvit og frit i et af de mange shelters, som styrelsen råder over.
Naturstyrelsen har over 175 skove, hvor man frit kan slå sit telt op for en enkelt nat. Det er også muligt at overnatte kvit og frit i et af de mange shelters, som styrelsen råder over. . Foto: Jesper Plambech/Biofoto/Scanpix.

Sådan sang børn og voksne sammen med Poul Kjøller tilbage i 1970'erne, og selvom det er hen ved 30 år siden, at ”Skovsangen” så dagens lys, er budskabet stadig aktuelt.

I naturen netop nu står oplevelserne nemlig i kø.

Bevæbnet med syltetøjsglas og fiskenet kan man fange haletudser, vårfluelarver og andet småkravl. Man må gerne tage dem med hjem og følge deres udvikling hjemme i akvariet eller alternativt i et stort syltetøjsglas. Husk blot, at de skal bringes tilbage til søen, hvor de er fanget, når de har forvandlet sig til små frøer.

Længes man allerede efter sommerferie, kan det være et lille eventyr at begive sig ud i det blå med sovepose og liggeunderlag under armen. Naturstyrelsen har over 175 skove, hvor man frit kan slå sit telt op for en enkelt nat. Det er også muligt at overnatte kvit og frit i et af de mange shelters, som styrelsen råder over. På Naturstyrelsens hjemmeside kan man læse mere om de forskellige shelters' beliggenhed og mulighed for at reservere dem på forhånd.

Et sikkert hit hos børnene, når man overnatter i naturen, er snobrød. Se opskriften ovenfor på denne herlige spise.