Prøv avisen

Der er tryk på

"Det er dårlig stil at kaste håndklædet i ringen!" Johannes Nørregaard Frandsen tager i hans klumme fat i de mange udtryk, der henter inspiration fra sportens verden. Foto: colourbox.com

Sport er godt stof. Der er mange eksempler på, at sportsudtryk og sportsjournalistik fodrer eller farver hverdagssproget med rappe udtryk og vendinger, der kan have en forfriskende virkning, men også ofte udvikler sig til klicheer eller stereotyper

Når unge mennesker går i byen, er det for at score, siger man med et engelsk ord, der er lånt fra fodbolden. Der er problemer, som skal tackles i dansk politik, så de ikke bliver til sager, der knockouter den siddende regering, hvilket kan ske, hvis oppositionen får et rent stød, en lige højre eller endda en uppercut sat ind.

LÆS OGSÅ: Sprogklummen: Gå i rygerly

De samme politikere må op til nettet og ikke blive hængende på baglinjen, gå i en offside-fælde eller rulle i pitstop. Jeg læste et sted, at SFs formand stod i fare for at tabe serveretten. En person er troværdig, hvis hun eller han tør stå på mål for et synspunkt eller en holdning. Det er derimod dårlig stil at slå op i banen eller kaste håndklædet i ringen, og det er utjekket at blive sendt på udskiftningsbænken.

Det er imidlertid muligt for den snedige at afdrible modstanderen eller at få sendt problemet over på modpartens banehalvdel. Det er alt sammen sportsudtryk, som spilles ind på sprogets midtbane eller bliver hængende på netkanten, hvis det ikke lykkes at smashe dem i gulvet eller dunke dem.

Lige nu er det De Olympiske Lege, som har præget medierne med fascinerende historier om succes, fiasko, gråd, jubel og med fortællinger om menneskelige dramaer til den store guldmedalje. Sproget har fået sit. Hurtigsnakkende kommentatorer sætter stemmen i falset, og klicheerne flyver frit i farten. Vi bemærker det knap i det strømmende flow.

Et af de fænomener, jeg har bemærket har floreret, er en særlig brug af tryk og trykker. Der trykkes til eller trykkes på i forskellige sports- eller idrætsgrene. Sejleren Jonas Høegh Christensen, der vandt sølv i finnjolle, trykkede ifølge en og samme reportage først op mod vinden, dernæst trykkede han farten, som ved den lejlighed paradoksalt nok betød, at han satte mere fart på, og til sidst satte han det samlede felt af sejlere under tryk.

Om roerne i den såkaldte letvægtsfirer uden styrmand hed det, at det var nu, de skulle trykke. Altså ikke rykke, men trykke. Håndboldherrerne satte tryk på og trykkede dels på stregen, dels på modstanderen. I badminton satte en spiller ikke bare tryk på, men skabte tryk med sin serv. En svømmepige trykkede ifølge en kampbegejstret speaker på vandet, mens den amerikanske tennisstjerne Serena Williams satte vores Wozniacki under voldsomt tryk.

Det er sjovt, som et udtryk kan gøre indtryk ved at gå i selvsving. Ordet tryk har oprindeligt især betydet noget med en fysisk påvirkning som i et håndtryk eller i trykket fra noget vægtigt. Siden blev ordet også knyttet til begreber som udtrykkeligt, udtryk eller indtryk og til det særlige tryk, som skabte bogstaver eller andre tegn på papir eller lignende. Nu synes det at være kommet på en særlig medaljeskammel som noget, atleter gør, når de anstrenger sig eller yder deres bedste. Der er tryk på sproget.