Læserne stikker heldigvis ikke op for bollemælk, men stiller gode spørgsmål, og tak for det. Flere har spurgt til udtrykket ”ikke stikke op for bollemælk”. Senest er det Lone Asmussen, der spørger, hvad det egentlig betyder, og hvor det stammer fra.
Morsomt nok angiver Retskrivningsordbogen og den ældre Ordbog over det danske sprog to lidt forskellige versioner af betydningen, nemlig henholdsvis ikke at være bange for noget og ikke at give op, men det viser måske, hvordan betydninger kan forskubbe sig. Lad os slå fast, at udtrykket i dag kan tolkes som ikke at give op, at gøre modstand, ikke så let give tabt eller ikke at være bange for noget.
Det er en sjov vending med flere udgangspunkter. Bollemælk er – eller var – navnet på en ret mad, der især hørte til på de lavere socialgruppers borde. Bollemælk var nemlig kogt mælk med mel- eller brødboller. Det blev også på fynske og sjællandske dialekter kaldt for klumpemælk, og jeg skal indrømme, at det navn ikke just fremmer min appetit.
Omkring 1900 brugte de såkaldte gadedrenge, der især var arbejderklassens utilpassede knægte, undertiden det vrængende udråb: ”Æ-bæ-bollemælk!”. Disse drenge fra fattige hjem var måske opvokset med alt for meget bollemælk, så de vidste, hvad de snakkede om, men ordet bolle kan også referere til den frækkere og mere pågående udgave, hvor det betyder bedække eller parre sig og kommer af det ældre verbum bole, der er middelalderligt dansk og betyder en ulovlig kærlighedsforbindelse af fysisk art. Det, som også hedder hor.
Ordet bollemælk befinder sig måske derfor, når det var i mundene på gadedrengene, betydningsmæssigt midt mellem det lavsociale måltid og det frække, men tabuiserede område.
Når det gælder udtrykket ”ikke at stikke op for bollemælk”, så findes der en kulturhistorisk tolkningsmulighed, der, som mange andre sproglige vendinger, stammer fra vores landbrugsfortid. Maden var i det gamle landbrugssamfund et vigtigt element i den aftale, man indgik, når man lod sig fæste. Der skulle ordentlig føde til, for arbejdet var hårdt og slidsomt. Et af disse hårde arbejder bestod i høsten i at stikke hø eller kornneg op i lugen. Det hed netop at stikke op, når man med en høtyv eller fork skulle løfte de tunge neg.
Litteraturen rummer mange eksempler på konflikter om maden på landet. Forfatteren Marie Bregendahl skriver et sted om en husbond, der sidder for bordenden og guffer steg og kartofler og sovs i sig, mens tyendet får mælkevælling. Der er eksempler på, at tyendet simpelthen halvsultede eller udviklede mangelsygdomme, når husbond og madmor var nærige.
Heldigvis fandt karlene sig ikke altid i at skulle arbejde hårdt, hvis maden ikke var rigelig og nærende. Det er måske og sandsynligvis i den sammenhæng, udtrykket ”ikke at stikke op for bollemælk” har sin rod. Når karlene nægtede at leve af den elendige mælkesjask med klæge melboller, så ville de ikke stikke op for bollemælk.
Klasseforskellene var til at få øje på! Ikke at (ville) stikke op for bollemælk betyder at nægte eller gå op mod magten. Det er, når man kræver andre boller på suppen!