Udover flag har en stor del af verdens lande valgt dyr og blomster som nationale symboler. Jeg er nabo til en mark med rødkløver, der summer af liv, når den blomstrer, og det gør den nu igen her omkring efterårsjævndøgn.
På grund af sine mange gode egenskaber blev planten udnævnt til Danmarks nationalblomst i 1937. Det skete på baggrund af en henvendelse til den danske regering fra Argentina, som ville skabe en park med nationale træer og blomster fra hele verden. Henvendelsen blev behandlet af Udenrigsministeriet, som valgte bøg og rødkløver.
Bøgen holdt stand som nationaltræ frem til 1999, hvor egen på et hængende hår vandt over bøgen ved en seerafstemning i programmet ”En naturlig forklaring”. Så nu regnes egen som Danmarks nationaltræ.
Det er sværere med nationalblomsten. Rødkløveren fik aldrig et folkeligt gennembrud, og i 1987 inviterede Københavns Grønttorv og tidsskriftet Ide-Nyt kunder og læsere til at være med til at vælge en ny dansk nationalblomst. Cirka 15.000 afgav deres skriftlige bud, og over 70 procent af stemmerne gik til margueritten. Mælkebøtten blev nummer to og den blå anemone nummer tre.
Den nye nationalblomst blev lanceret ved en højtidelighed på Københavns Rådhus, hvor både dronning Margrethe, dronning Ingrid og statsminister Poul Schlüter (K) var til stede. Og i 1991 blev Margueritruten med over 4200 kilometer særlig smukke veje i landskabet indviet.
Engelsk undren
Marguerit forbindes oftemed det engelske ord daisy, som englænderne bruger om den almindelige hvide okseøje, tusindfryd og mange andre både hvide og kulørte kurveblomster.
Men betegnelsen marguerit er mere snæver. På dansk er marguerit især den vilde, hvide marguerit, der i botanikken hedder hvid okseøje (Leucanthemum vulgare) og den lignende, men større, havemarguerit (Leucanthemum maximum).
I England er ”marguerite” i vore dage først og fremmest buskmarguerit (Argyranthemum frutescens), som stammer fra De Kanariske Øer, så englænderne undrer sig over, hvorfor Danmark har valgt marguerit som nationalblomst.
Kongelig tilføjelse til historien
Der er en særlig kongelig krølle på historien. Dronning Margrethes mormor, kronprinsesse Margareta, som kom til Sverige fra England, bar kælenavnet Daisy, som vores dronning også kalder sig efter hende.
Mange forbinder derfor Daisy og dronningen med margueritten, og da Daisy symboliserer renhed og uskyldighed, har vores dronning taget den hvide marguerit – formentlig hvid okseøje – til sig som sin yndlingsblomst.
Så når vi skal fortælle englænderne om vores nationalblomst, bør vi ikke sige marguerit, men Oxeye daisy . Så ved de, at vi både taler om den hvide okseøje og om dronning Margrethes ”daisy”, som hun også havde andre personlige grunde til at vælge som sin favorit.
Da hendes mor, kronprinsesse Ingrid, i 1935 blev gift med kronprins Frederik, fik hun nemlig en hvid marguerit i form af et smykke i bryllupsgave fra sin far som minde om sin mor, Margaret, der døde i 1920 som 38-årig, da Ingrid var blot 10 år. Det var 20 år før, dronning Margrethe blev født.
Nationalblomst skal plantes nu
Rødkløveren fra 1936 blev valgt, fordi den er både smuk og vigtig i landbruget, hvor den forøger markudbyttet markant, når den vokser sammen med græs. Men trods sin nytteværdi, slog den altså aldrig an.
Det går bedre med margueritten, som er forbundet med vilde blomsterenge, er fin og enkel med sin gule midte og krans af snehvide randkroner, og som gror mange steder langs Danmarks veje, hvad enten de er margueritruter eller ej.
Den er også en ren magnet for bier, biller og farverige sommerfugle. Så mon ikke Danmarks nationalblomst er den hvide okseøje?
Og vil man så eller plante margueritter (hvid okseøje), så er det faktisk allerbedst lige nu.