Derfor endte et passager-fly på et belgisk tag

Et stort passagerfly på taget af en bygning i en lille belgisk provinsby gemmer på en historie, der inkluderer både Moon-bevægelsens grundlægger, en tidligere præsident i Benin og en lang parkeringsstrid

Når man står på en noget forsømt parkeringsplads i et industrikvarter i den belgiske provinsby Wetteren og kigger på det ret medtagne Boeing 707-fly, der står parkeret på taget af en bygning, der unægteligt også har set bedre dage. – Privatfoto.
Når man står på en noget forsømt parkeringsplads i et industrikvarter i den belgiske provinsby Wetteren og kigger på det ret medtagne Boeing 707-fly, der står parkeret på taget af en bygning, der unægteligt også har set bedre dage. – Privatfoto.

Hvad blev der egentligt af den sydkoreanske Moon-bevægelse, der op gennem 1970’erne og 1980’erne var verdenskendt og -berygtet for dens massebryllupper?

Det spørgsmål trænger sig på, når man står på en noget forsømt parkeringsplads i et industrikvarter i den belgiske provinsby Wetteren og kigger på det ret medtagne Boeing 707-fly, der står parkeret på taget af en bygning, der unægteligt også har set bedre dage.

Hvorfor nu Moon-bevægelsen?

Jo, sagen er den, at flyet i 1980’erne blev brugt af den religiøse sekts grundlægger, Sun Myung Moon, som privatfly, indtil han i 1985 solgte Boeing’en til Benins daværende præsident, Mathieu Kérékou. Det er også derfor, at der på flyet med store bogstaver den dag i dag står ”République Populaire du”, mens der af en eller anden grund kun er et utydeligt omrids af landenavnet ”Benin” tilbage.

Flyet endte i Belgien, fordi præsidenten i 1990 bestemte sig for at tage på familieferie i landet. Det gik fint med at lande, men flyet fik af sikkerhedshensyn aldrig lov til at lette igen fra lufthavnen i Oostende. Og da Mathieu Kérékou kort efter ikke længere var præsident i det afrikanske land, stod flyet parkeret i lufthavnen i de næste fem år.

Indtil det blev købt af den belgiske forretningsmand Walter Govaert. Hans firma stod på det tidspunkt for rengøringen af fly i Oostendes lufthavn, og han ville bruge Boeing’en som ”træningsfly” for nye ansatte.

Den idé syntes kommunalbestyrelsen i Wetteren, hvor flyet var blevet flyttet til, imidertid ikke om. De vedtog, at flyet ikke måtte stå på parkeringspladsen ved firmaet, hvilket fik Walter Govaert til at hyre et par store kraner og flytte flyet op på toppen af selskabets bygning. Og der står det fortsat – og får sandsynligvis lov at stå. For i 2017 fik Walter Govaert rettens ord for, at lokalpolitikerne ikke kunne forbyde, at man placerer et fly på toppen af en privat bygning.

Selvom flyet med sin forhistorie er en oplagt, omend lidt alternativ, turistattraktion, har der aldrig været åbnet for offentlig adgang til det. Nok har Walter Govaert inviteret enkelte journalister inden for i dele af flyet, men endnu har ingen fået adgang til den afdeling, der fungerede som privatgemak for Benins præsident og Moon-bevægelsens leder, hvilket kun har sat yderligere gang i rygter om maghogni-senge, private biografer og guld-vandhaner – men ingen ved det.

Hvad derimod vides er, at Sun Myung Moon døde som 92-årig i 2012, og at Moon-bevægelsen, der også er kendt som Unification Church, siden er endt i i bitter strid mellem forskellige familie-fraktioner. Der er blevet droslet kraftigt ned for massebryllupperne, men bevægelsen er stadig aktiv og ejer mange ejendomme i blandt andet Sydkorea og USA, men må ellers siges – som flyet i den belgiske by – at have set bedre tider.