Ryslinge: Fællesskab i højsæde
Gunnar Landtved, Ryslinge lokalråd
”Efter kommunereformen i 2007 kom der et gevaldigt dyk i byens selvforståelse, for vi mistede vores rådhus og vores status som byråds-by. Så tog vi hånd om problemerne og fik samlet arbejdsgrupper med et lokalråd i spidsen, og vi formåede at vende udviklingen. Eksempelvis havde vi en højskole, som kun var dage fra at gå fallit. Den er i dag en fuldt belagt skole med ventelister.
Vi blev også ramt af, at byens største virksomhed flyttede al produktion til udlandet og lukkede fabrikken. I dag er fabrikken omdannet til et erhvervscenter, der skaber nye arbejdspladser, med 10 nye virksomheder. Vi har oplevet en tilflytning på mellem 20 og 25 personer årligt i den femårige periode. I alt har Ryslinge 1700 indbyggere.
Et af vores største projekter har været at skabe et fællesskab på tværs af de mange forskellige grupper i lokalbefolkningen. Vi har fire forskellige menigheder, vi har unge, gamle, flygtninge, højskoleelever og mange andre. Førhen ville man aldrig mødes på tværs af de grupperinger, men i dag har vi arrangementer, der samler folk. Engang var der en af de lokale, der sagde: ’Nu er jeg stolt af at bo i Ryslinge. Det har jeg aldrig været før.’”
Gludsted: Bevarer skolegård og sognegård
Uffe Henneberg, borger
”I et lille samfund som vores er det helt fundamentalt, at der er nogle værdier og et fællesskab, og at man i lokalbefolkningen sammen er indstillet på, at man er nødt til at kæmpe for at holde liv i tingene.
Allerede i midten af 1990’erne begyndte en vedholdende indsats, der har gjort en forskel. Vi har reddet den lokale købmand fra at lukke. Vi har renoveret sognegården og bevaret en rigtig god forsamlingsmulighed, og i 2011 overtog nogle aktive borgere et stort kulturarrangement fra Brande. Det blev vurderet af andre til at være alt for stor en mundfuld for vores lille landsby, men vi har i år overstået det arrangement for ottende gang. Vi har også overtaget den gamle kommuneskole og holdt den i live som friskole, da den ellers skulle lukke, og det samme med børnehaven. Det er vigtige parametre for mange børneforældre, når de skal vælge et sted at bo, og det betyder selvfølgelig alt sammen en del.
Så ja, det nytter at gøre en indsats, men det er lettere sagt end gjort, og det er en udvikling, der aldrig får ende. De yngre generationer skal inspireres til at fortsætte arbejdet, ellers går det i stå.”
Gludsted har cirka 300 indbyggere.
Fejø: Skolen blev reddet
Anne-Grethe Laursen, Fejøs beboerforening
”Vi søgte titlen på baggrund af vores arbejde for at redde øens skole og dermed et udgangspunkt for et godt liv på øen især for børnefamilier. Kommunen havde nemlig besluttet at lukke skolen i 2014, fordi der ikke var børn nok. Det førte til, at frivillige ildsjæle satte sig sammen med kommunen for at finde på en løsning. Der blev stiftet en forening, som købte skolebygningen, som er blevet til den selvejende institution Fejø Børne- og Kulturhus med børnehus, skole til og med 4. klasse samt otte fastansatte medarbejdere. Skolen åbnede i 2015 og blev slået sammen med en skole i Horslunde på fastlandet, hvilket blandt andet betyder, at børn herfra har en fast dag der.
Vi oplevede i forvejen en affolkning, og med en lukning ville den tendens kun blive forøget især blandt børnefamilier. Den udvikling er blevet vendt, ligesom skolebygningen lægger lokaler til et væld af kulturelle aktiviteter fra musikskole til fællesspisninger. Og der er endda kommet flere beboere til øen siden åbningen af skolen. Det er dejligt for en lille ø med stor potentiale for familie- og arbejdsliv. Her er et stort økologisk landbrug af især æbler og blommer. I 2017 fik Fejø 28 nye beboere. I dag bor der cirka 465 på øen.”