Prøv avisen
Viden om verden

Derfor er Jorden og andre planeter runde

Fordi planeterne roterer, er de faktisk ikke helt kuglerunde. Jorden buler for eksempel lidt ud på midten ved ækvator, og den form hedder rotationsellipse. – Foto: Ho/Reuters/Ritzau Scanpix

Planeterne får deres form takket være naturkræfterne, og helt runde er Mars, Jupiter, Saturn og alle de andre faktisk ikke

Når du kigger op på en skyfri nattehimmel, vil du typisk se en rund måne. Og i skolen har du nok set billeder af alle planeterne i vores solsystem. Både Jorden og de andre planeter har en ting tilfælles: De er alle runde. Men kan du forklare hvorfor?

”Det er tyngdekraften, som stort set er den eneste kraft, der bestemmer over planeters form,” siger lektor og partikelfysiker Troels C. Petersen fra Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet.

Det betyder, at det, en planet er lavet af, er i den lavest mulige energitilstand, når den har en rund form.

”Ligesom en sten er i den laveste energitilstand, når den er rullet ned ad en bakke i stedet for at ligge på toppen. Tyngdekraften får alt til at rulle ned ad bakken og dermed sørge for, at der ikke er nogen bakker eller kanter. I hvert fald kun meget små, set på den store skala,” uddyber Troels C. Petersen.

Der er også et andet element, som hænger uløseligt sammen med tyngdekraften. Og det er planeternes størrelse.

”De skal være store nok til at kunne holde sammen på sig selv,” siger Troels C. Petersen.

Hvis ikke de er store nok, er tyngdekraften heller ikke stærk nok. Så kan planeterne have en kantet overflade og ligne en stor sten afhængig af, hvordan den oprindelige form så ud, og hvilke objekter der har ramt den undervejs.

Asteroider er for eksempel for små til, at tyngdekraften former dem og gør dem runde.

Fordi planeterne roterer, er de faktisk ikke helt kugleformede og runde. De buler ud på midten ved ækvator. Det gør Jorden eksempelvis også, og den form hedder en rotationsellipse.

”Det vil sige, at hvis det er en stor planet, er den rund. Og hvis den roterer, bliver den lidt fladtrykt,” siger Troels C. Petersen.

Og det gælder, uanset hvilket materiale planeterne består af. Om det er is, gas eller sten. Hvis en planet roterede endnu hurtigere end de planeter, vi kender i dag, kunne man forestille sig, at de kunne blive mere flade.

”Planeten skulle rotere helt vildt hurtigt. Og inden den kom til det stadie, at den ville blive flad, ville den nok blive revet fra hinanden,” forklarer Troels C. Petersen.

Hvis et himmellegeme ikke er stort nok, er det ikke en planet. Så er det eksempelvis en dværgplanet eller en asteroide.

”Pluto er sådan set stor nok til, at tyngdekraften gør den rund. Men alligevel bliver den kaldt en dværgplanet. Det er, fordi den ikke er stor nok til at rydde området omkring sig selv,” uddyber partikelfysikeren.

Forudsætningen for at blive kaldt en planet er altså, at den både skal være så stor, at tyngdekraften er kraftig nok til at gøre den rund. Og samtidig skal den kunne opsluge alt omkring sig.

Endnu et eksempel på et himmellegeme, som er lille og derfor har en svag tyngdekraft, er en af Saturns måner.

”Månen Lapetus har en bjergkæde omkring ækvator. Man spekulerer på, om den engang havde ringe, som den ikke har kunnet holde oppe. Og den har ikke tyngdekraft nok til at hive bjergene ned mod sig selv,” siger Troels C. Petersen.