Svampesæsonen er over os. Hvis du planlægger en jagt på kantareller, kan det være en god idé at tjekke, om du også har fået nogen skovflåter med hjem efterfølgende.
Men kan der være noget, der gør, at flåter finder nogle mennesker mere attraktive at suge blod fra end andre?
Det er der meget, der tyder på, selvom der endnu ikke er foretaget de store studier af området.
Men når nogle mennesker oftere kommer hjem fra en tur i skoven eller i højt græs med de små kryb siddende fast på sig, kan der være flere forklaringer, påpeger Per Moestrup Jensen, der er lektor på institut for plante- og miljøvidenskab på Københavns Universitet og blandt andet har forsket i flåter.
Han er sikker på, at flåterne finder nogle mennesker mere attraktive end andre.
I forbindelse med sin ph.d.-afhandling foretog Per Moestrup Jensen en lille undersøgelse, hvor han så på 10 orienteringsløbere. Han fik dem til at løbe igennem en skov og over 1 kilometer græsmark i fuldstændig ens joggingtøj.
Ud af de 10 løbere havde én mand fået 50 procent af alle flåterne, de samlede ind. Der var desuden to piger, som ikke havde fået nogen flåter overhovedet. Hvorfor nøjagtigt kunne de ikke finde frem til.
Men det handler formentlig om sammensætningen af fedtsyrer i huden på mennesket, mener forskeren. Det kan enten være, at man har nogle fedtsyrer, som flåterne finder rigtig lækre, eller også kan det være, at man har nogle, som de ikke bryder sig om.
Faktorer som hudens temperatur, mængden af hår og sved på overfladen kan ifølge Per Moestrup Jensen også spille ind. Men han understreger, at han ikke kender til studier, hvor man har målt disse ting.
Han henviser til gengæld til et svensk studie, hvor man så på, om flåter bliver påvirket af lugte. I studiet gav man svenske militærfolk piller, der fik dem til at lugte af hvidløg. Samtidig var der en kontrolgruppe, som fik et placebomiddel.
Der var en markant reduktion i flåtbid hos dem, der havde spist hvidløg, sammenlignet med placebomidlet.
René Bødker, seniorforsker på institut for veterinær- og husdyrvidenskab på Københavns Universitet, har også forsket i flåter og tvivler på, at der skulle være noget særligt ved visse mennesker, der gør det attraktivt for flåter at bide sig fast i dem. Men han er sikker på, at flåter oftere går på nogle mennesker end andre.
”Det afhænger af brugen af skoven, og hvordan man klæder sig på. Går man kun på en grussti i høje hæle, er chancen for flåter meget lille. Men hvis man omvendt er i shorts og gummisko og går og samler svampe dybt inde i skoven i højt græs, vil man få rigtig mange flåter på sig,” siger han og understreger også, at det kan være svært at lave et studie på området.
”Hvor hurtigt svinger man sine ben, når man går? Laver man stier gennem græsset, eller brager man igennem? Der er rigtig mange ting, der spiller ind,” siger han.