Sangfugl flyver højt for at nå hertil

Den lille drosselrørsanger kan opleves i Danmark i maj. Først nu forstår forskere dens imponerende rejse, som bringer den op i 6000 kilometers højde

Drosselrørsangeren når op i imponerende højder for at rejse over både Sahara og Middelhavet for at nå hertil.
Drosselrørsangeren når op i imponerende højder for at rejse over både Sahara og Middelhavet for at nå hertil. Foto: Carles Pasto/ Wikimedia Commons.

I denne måned kommer en sjælden gæst forbi de danske breddegrader. Den har været på en længere rejse, faktisk mange tusinde kilometer.

Der er tale om en fugl, drosselrørsangeren, som nok er lille, men har en imponerende stamina. Den kommer nemlig hertil via både Sahara-ørkenen og Middelhavet uden at lande i over et døgn.

Til tider når den forbi Danmark, men kun sjældent for at yngle i modsætning til andre trækfugle, vi kender.

Hidtil har drosselrørsangerens lange rejse fra Afrika til Europa været omfattet af en del mystik. Men et nyt studie har endelig fået undersøgt fuglens vilde rejse. Det er sket i et samarbejde mellem Københavns Universitet og Lunds universitet samt Nature Research Centre i Vilnius.

I et nyt studie i tidsskriftet Science har forskerne fulgt 14 drosselrørsangere med såkaldte dataloggere. Det oplyser Københavns Universitet.

”Det er utroligt. Vi kan se, at de om dagen kan komme op i næsten 6300 meters højde – næsten 3000 meter højere end om natten, hvilket er helt vildt,” siger professor Kasper Thorup fra Globe Institute på Københavns Universitet i en pressemeddelelse.

De imponerende højder overrasker forskerholdet, ligesom opdagelsen af drosselrørsangerens rejseaktivitet om dagen og ikke kun om natten.

Det er dog ikke uden omkostninger, at fuglen kommer op i disse ekstreme højder. Det tærer på kræfterne og fedtdepoterne, der fungerer som brændstof.

Hvorfor sangfuglen flyver så højt op, har en anden forsker fra studiet, postdoc Sissel Sjöberg fra Globe Institute, et gæt på:

”Måske undgår de rovfugle, og så kan sangfuglene jo se længere, når de er højere oppe, så det kan også spille ind. Men mest af alt formoder vi, at det handler om temperaturen, som ellers er konstant både dag og nat i de højere luftlag. Om dagen varmer solens stråler så meget, at de kan blive overophedet, og derfor må de søge opad for at køle af,” lyder det fra Sissel Sjöberg.