Derfor hedder det pebermø og pebersvend

Der er peber i kager for tiden, men det sorte krydderi er også drysset på sproget og på en morsom måde

Derfor hedder det pebermø og pebersvend
Foto: Morten Voigt.

Kan man stadig tale om pebersvende? Eller pebermøer for den sags skyld? Næppe! Men ordene findes endnu. En pebersvend er en mand, der som 30-årig endnu ikke er blevet gift. Sådan hed det i hvert fald for ganske få årtier siden, mens det er længere siden, man sådan for alvor brugte udtrykket pebermø. I dag er samlivsformerne anderledes. Mange bor for eksempel sammen som par og får børn uden at være gift eller før ægteskab. Er man så teknisk set en pebersvend? Næppe!

Peber på 30-årige ugifte mænd

Ordet og begrebet om en pebersvend dukkede op for mig på en morsom måde. Et japansk tv-filmhold har åbenbart sat sig for at ville belyse nationale særkender og eksempler på folkelige traditioner i en række europæiske lande. Nu var de nået til Danmark, hvor peberet sprang dem i øjnene.

Ad sjove kanaler havde de fundet frem til min ringhed, fordi de mente, jeg kunne forklare den tradition, der består i at ”’overhælde” mænd med peber, når de fylder 30 uden at være gift. Det gav lidt at tænke over rent sprogligt. Sådan en ungkarl kunne man forære en peberbøsse, hvis man da altså ikke gik til yderligheder og kastede peber på ham. Denne skik er ret ny.

Et opslagsværk peger på, at det er opstået i midten af det 20. århundrede. Men begrebet om en pebersvend forstået som en ugift mand er meget ældre og har rod i senmiddelalderen.

Kom med hanseaterne

Krydderier var guld i middelalderen og forbeholdt de privilegerede, der havde råd og forbindelser. Peber var en højt værdsat handelsvare, som ikke mindst hanserne formidlede på vore breddegrader. Disse hanser eller hanseater var dygtige handelsfolk fra nordtyske eller nordeuropæiske byer i det såkaldte hanseforbund, som udfoldede handel og magt blandt andet i Østersøen.

Blandt hansernes handelsvarer var peber og andre krydderier fra de fjerne egne, hvor peberet gror. Efterhånden overgik handelen med peber til omvandrende kræmmere. Disse kræmmere var ugifte, ja, i nogle perioder blev det dem endda forbudt at være gift, fordi det ville standse deres vandring og handel. Det er disse kræmmere, der danner baggrunden for begrebet om en pebersvend.

Kendte ungkarle brugte peber

Flere af de store ungkarle i dansk litteratur skriver om pebersvende. Holberg er hverken disse pebersvende eller skræddere venlig stemt i en sentens i ”Peder Paars”, hvor han skriver:

”Paa Fnat en Pebersvend og Skredder man jo kiender.” Så er en anden stor ungkarl, nemlig H.C. Andersen, mere følsom i eventyret ”Pebersvendens Nathue” fra 1858, hvor han dels opruller traditionshistorien bag begrebet om en pebersvend, dels fortæller en smuk og dybt melankolsk historie om evig længsel efter den ungdoms kærlighed, der aldrig lod sig udfolde.

Jo, peber og andre krydderier var engang fornemme og efterspurgte varer, men de kræmmere, der vandrede, var ofte uglesete, så det var ikke en ære at blive pebersvend og da slet ikke en pebermø, som også blev kaldt en gammeljomfru. Det er et udtryk, man nok skal vogte sig for at bruge i dag. Det er simpelthen for pebret.