Derfor kan man give sit besyv med

Tal indgår i mange vendinger, som går langt tilbage i tiden og kan være omdannet af andre ældre udtryk

Illustration: Antonio Cicorella/Panthermedia/Ritzau Scanpix
Illustration: Antonio Cicorella/Panthermedia/Ritzau Scanpix.

Man kunne jo lige give sit besyv med. Udtrykket at give sit besyv med betyder at give sin mening til kende i en diskussion. Ordet besyv findes ikke i sproget i isoleret form. Det eksisterer i dag kun i det nævnte udtryk.

Give sit besyv med er udviklet som omdannelse af et ældre, dansk udtryk, som var bøs syv. Dette udtryk, bøs, er indvandret fra tysk og hed die böse Sieben, der skal oversættes som ”den slemme syver”.

Ordet bøs betyder jo barsk, bister, slem eller vred, som når Henrik Pontoppidan snerrer: ”Han havde det bøse Ansigtsudtryk”.

Når vi nu har fat på den slemme syver, så er der måske kortspillere, som kan nikke genkendende, for den slemme syver er – eller var engang – trumf syv. Og trumf syv var den højeste trumf i kortspillet styrvolt.

En styrvolt kan man stadig støde på, også uden for kortspillet, for det betyder noget i retning af en bisse, der ikke kan styre sig selv, en lømmel eller en ringeagtet person. Forfatteren Gyrithe Lemche bruger udtrykket elegant, når hun et sted svinger pisken over mændenes dominans: ”Heller en Kvinde paa Rigsdagen, som staar paa sine egne Ben, end en Snes Styrvolter sat paa Ruller af Partierne”.

Ordet styrvolt er udviklet af et oprindeligt plattysk udtryk, stürwold, der egentlig betød en person, som styrede vold i betydningen holdt vold i ave eller altså forhindrede voldshandlinger. Ordet blev imidlertid omtolket op gennem 1600-1700-tallet, så det kom til at betyde det modsatte, nemlig en vild og balstyrisk person, en vildbasse eller tøjlesløs person, altså et ustyrligt menneske.

Men nu må jeg styre mig og komme tilbage til den slemme syver, trumfen, der er blevet til besyv i en diskussion, hvor man altså kaster en trumf ind og giver sit besyv.

Primtallet syv optræder mange steder, ligesom tre og tretten.

Der er fra oldtiden mange tolkninger af matematisk-mytisk eller astronomisk art, ikke mindst af primtallenes betydning, men også andre tal.

Tal kunne repræsentere niveauer i det himmelske eller være tolkende varsler.

I de klassiske folkeeventyr spiller tallet tre en betydelig rolle. Der er ofte tre prøver, hovedpersonen skal igennem, der er tre brødre, fest i tre dage med videre. Der er talsymbolik i Bibelen. I Det Nye Testamente er der tre vise mænd, Jesus var udsat for tre fristelser i ørkenen, Peter fornægtede Jesus tre gange, og der gik tre dage fra korsfæstelsen til opstandelsen. Dertil kommer selvfølgelig Treenigheden.

Syvtallet er ligeledes anvendt i formler og forestillinger, der har rødder langt tilbage i oldtiden, hvor for eksempel perserne og sumererne tolkede livets stilling ud fra de syv planeter, man kendte på det tidspunkt, og hvor de syv farver i regnbuen blev bestemt. Syv knytter sig til en forestilling om det hele liv og livets forløb.

Det hedder jo også at komme i syv sind. Det er syv lange og syv brede – og så kan man give sit besyv med, hvis man er en styrvolt, der gerne vil spille trumf ud ved at spille den ind i en debat.