Prøv avisen

Det andet hjem

”Vi har sommerhuse, fordi vi også har brug for et andet og mere enkelt liv i kontakt med naturen og vejret,” skriver arkitekt Bente Lange i bogen ”Rigtige sommerhuse”. På billedet skrælles der kartofler uden for sommerhuset. – Foto: .

I mere end 150 år har sommerhuset været fristed for millioner af danskere. Her slapper vi af, og her findes det enkle liv, vi længes mod. Sommerhusets tilbliven begyndte med en flugt fra en dræbende koleraepidemi

Med sommeren, hvor solen opvarmer terrassen, det tørre græs prikker under fødderne, og cyklerne rasler over gruset mod det bølgende badevand.

Med efteråret, hvor brune blade ligger i lag for foden af tykke træer, og stearinlys oplyser siderne i en tung roman.

Med vinteren, hvor brændeknuder slår knald i pejsen, og åndedrættet falder i tåger under et virvar af stjerner.

Med foråret, hvor fuglene kvidrer i buskene, snakken går over hækken, og motorsaven brummer.

Sommerhuset har været et fristed for danskerne siden midten af 1800-tallet, hvor det bedre borgerskab begyndte at opføre småhuse nær hav og skov, hvor luften ikke var tyk af bakterier. Det vender vi tilbage til. Siden da er luksussommerhuse med spabade, svømmepøle og paraboler kommet til, men det oprindelige sommerhus-ideal har ikke forandret sig: et fristed, hvor det højt besungne danske begreb hygge sandsynligvis passer bedre end noget andet sted.

Omkring en kvart million sommerhuse broderer Danmark fra kyst til kyst. Benytter man en rød pen til at markere sommerhusenes placering på et danmarkskort, er kystlinjen om både Jylland, Fyn, Sjælland og de øvrige øer en næsten sammenhængende rød linje. Linjen er særligt tyk ved Ringkøbing Fjord, langs ryggen af Jylland mod Skagen, på Jyllands næse, på Ærø og hele vejen langs det nordlige Sjælland fra Sjællands Odde til Helsingør.

Der er skrevet mange ord om sommerhusets dragende kræfter, men i bogen Rigtige sommerhuse fra 2010 benytter arkitekt Bente Lange få ord:

Vi har sommerhuse, fordi vi også har brug for et andet og mere enkelt liv i kontakt med naturen og vejret. Tiden går pludselig langsomt. Det er her, man hænger ud med sin kaffe og avis i timevis og flytter rundt om huset med solen, lyder det i bogens indledning.

Bente Lange uddyber:

Sommerhuset er kontrasten til hverdagslivet. De flestes liv er præget af orden og arbejdsliv med faste skemaer, men sommerhuset er lidt en legeplads. Du kan bedre bo upraktisk, når det ikke er så længe ad gangen, og så som det vigtigste mærker du naturen i sommerhuset. Du fryser, når det er koldt, og det er fugtigt, når det regner. På den måde kommer vi tilbage til nogle helt basale livskvaliteter, som er lidt glemt i byerne.

LÆS OGSÅ: Hold fast i den danske sommerhusregel!

I den søgen mod de grundlæggende livskvaliteter spiller sommerhusets arkitektur en rolle, mener Bente Lange.

Hvis du kommer ind i en formel bygning, opfører du dig også mere formelt. Hvis du kommer ind i et poetisk, mere tilfældigt hus, slapper du af, for her er mere overladt til fantasien.

Sommerhusets lyksaligheder ønsker flere og flere at suge til sig hele året. I 2011 boede 20.000 pensionister permanent i deres sommerhus mod cirka 8000 i 2001, og fortsætter den udvikling, vil omkring 32.000 pensionister dagligt stikke fødderne i sommerhusets morgensutter efter 2020. Sommerhuset som helårsbolig er dog kun lovlig, hvis man har haft skøde på sommerhuset i mindst otte år og enten er folkepensionist, førtidspensionist eller efterlønsmodtager.

De grånende hårtoppe er generelt velrepræsenterede i landets sommerhusområder. Størstedelen af sommerhusejerne er over 45 år, men de, som ikke har råd til at købe, holder sig til gengæld ikke tilbage fra at leje. Sidste sommer kunne sommerhusudbyder-parret Dansommer og Novasol melde samtlige 10.000 feriehuse udlejet. Lejerne fordelte sig ligeligt mellem danskere og tyskere, men set over hele året lejer tyskerne flest sommerhuse i Danmark.

Vores tyske naboer lejer dog sjældent de sommerhuse, som familien Danmark har haft gennem generationer. De sommerhuse, hvor Dannebrog hejses i flagstangen, og hvor tiden lader til at have stået stille altid. Generations-sommerhusene har en særlig plads hos danskerne, fortæller Kirsten Gram-Hanssen, seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut og forfatter til rapporten En ny hjemlighed om sommerhusets betydning for danskerne.

Der ligger en nostalgi i sommerhuset. Hvis man er kommet der som barn, mindes man, hvordan det var engang og kan forbinde det med det simple liv. Men der er kommet et skisma ind mellem det nostalgiske og nutidens komfortkultur: Selvom sommerhuset helst skal blive ved med at være, som det var engang, er det nu også meget rart med internet og et ordentligt toilet, siger hun.

Og det er også meget rart med natur, fred og ro. I En ny hjemlighed beskriver flere af de interviewede sommerhusejere naturen som udsigten, havet, dyreoplevelser, en særlig stilhed og et meget mørkt mørke.

De elementer var udslagsgivende allerede i midten af 1800-tallet, hvor borgerskabet fik en idé om huse langt fra byens bakterier og kaos. Særligt i Nordsjælland poppede sommerhusene op, for i kølvandet på en dræbende koleraepidemi i 1853 anbefalede datidens førende læger frisk luft som kilden til et godt og længere liv. Velhaverne begyndte derfor at rejse sommerhuse i naturen. Godt 100 år senere skød sommerhusene for alvor op over det danske land i takt med det økonomiske opsving efter Anden Verdenskrig. Sommerhuset udviklede sig fra velhaver-særeje til middelklasse-fælleseje, og ønskerne til sommerhuslivet bestod: natur, frisk luft, ro og kontrast til hverdagslivet.

På den måde har fortællingen om sommerhuset ikke ændret karakter, og det handler også stadig om at skifte sted og være sammen på en anden måde, siger Kirsten Gram-Hanssen.

Men sommerhuset er gået fra at være meget primitivt til at ligne parcelhuset mere og mere. Vi lever i en komfortkultur, som er svær at holde væk fra sommerhuset med elektriske apparater, og faktisk har mange sommerhusejere et parcelhus i områder, som minder om sommerhusområder.