Det daglige tørre brød

Det siges, at det i krisetider, som dem vi oplever nu, bliver mere på mode at anvende ressourcerne optimalt. Men at udnytte alt til sidste krumme har jo alle dage været kernen i en kvalitetsbevidst husholdning.

Pangrattatoen stammer fra Apulien i Italien, der er en af landets fattigste regioner, og hvor man udnyttede alt i spisekammeret for at holde sulten fra døren.
Pangrattatoen stammer fra Apulien i Italien, der er en af landets fattigste regioner, og hvor man udnyttede alt i spisekammeret for at holde sulten fra døren. Foto: Leif Tuxen

I køkkenet er det god stil at bruge alt til sidste krumme og det mener jeg ganske bogstaveligt. Af samme årsag har netop de tørre rester af det daglige brød gennem tiderne fundet anvendelse i både det salte og det søde køkken i madkulturer verden over.

Selv har jeg gjort det til en vane at lægge de sørgelige rester fra brødkassen på en tallerken et lunt sted i køkkenet. Efter et døgns tid eller to skal det bare en tur i blenderen, så er der rasp. Jeg kværner det groft. Det giver god struktur, når man panerer kød, fugl eller fisk. Forinden kan man krydre raspen med for eksempel timian, paprika eller chili efter behag. Og ja: Det smager bedre end det anonyme køberasp.

Man kan også riste krummerne på panden med lidt smør og sukker det brune gør sig godt her og lægge det som sprød bund i et lille glas. Top med en klat æblemos, kogt mør med sukker af de sidste rynkede æbler i frugtskålen, og en klat flødeskum, cremefraiche eller yoghurt øverst. Så er restedesserten hjemme.

Brød som endnu ikke er knastørt, men blot lidt kedeligt, kan skæres i tern og laves til klassiske croutoner. Prøv endelig også med rugbrødshumplen. Disse små sprøde firkanter kan bruges til både vintersuppen og til at give salaten lidt fylde. Rist dem i en blanding af smør og olie også de må gerne krydres med for eksempel timian. Et meget finthakket lille løg eller et fed hvidløg kan også steges med.

Artiklen fortsætter under annoncen

I mine unge dage boede jeg i Italien. Og her lærte jeg at lave "pangrattato" revet brød. Opskriften fik jeg af genboens mor, som kom fra Apulien en af landets fattigste regioner, hvor man udnyttede alt i spisekammeret for at holde sulten fra døren.

Pangrattatoen er en sprød, lækker ledsager til pastaretten.

Det er nok ikke tilfældigt, at man finder kombinationen af brødskiver, kanel og sukker i forskellige variationer verden over, for det er simpelt og velsmagende; i engelsksprogede lande kendt som French toast fransk toast, eller cinnamon toast kaneltoast. I Danmark hedder de arme riddere.

Det siger sig selv, at brødets kvalitet har betydning for, hvor godt croutoner, rasp og brøddesserter smager. Men selv et kedsommeligt stykke købetoast kan konverteres til et lækkeri, hvis man krydser det med krydderier og fedtstof. Og så er der altid den ekstra bonus i form af glæden ved ikke at smide noget ud.