Det Døde Hav tørrer langsomt ud i heden

Det Døde Hav er op til ni gange mere salt end verdenshavene. Siden 1930’erne er vandniveauet faldet med 30 meter. –
Det Døde Hav er op til ni gange mere salt end verdenshavene. Siden 1930’erne er vandniveauet faldet med 30 meter. – . Foto: Scanpix.

/ritzau/AFP

Det Døde Hav – en saltsø, som ligger på Jordens laveste punkt i Israel – synker gradvist og udtørrer mere og mere i heden fra Mellemøstens sol.

For de mennesker, der lever ved dets kyster, er det en slowmotionkrise, som er svær at løse, da det vil være ekstremt vanskeligt at finde ekstra vand at komme i havet.

Det Døde Hav, som man ikke kan synke i på grund af det højre saltindhold, er op til ni gange mere salt end verdenshavene. Det er så fortættet og mineralrigt, at det ikke føles som almindeligt vand – men mere som olivenolie blandet med sand.

Siden 1930’erne er vandniveauet ifølge BBC faldet med 30 meter. I 1980’erne begyndte det underminerede område at åbne sig, og der findes nu tusindvis af huller.

Men området tiltrækker et stort antal helsegæster, som er tiltrukket af en luft fyldt med brom og andre mineraler samt soleffekterne i området, som er godt for psoriasispatienter.

Men søen og dens omegn er mere truet end nogensinde før. Tidligere strømmede der søvand til fra Jordanfloden, men det sker langtfra i samme grad som tidligere.

Selvom søen stadig har en dybde på et par hundrede meter, advarer geologer og miljøgrupper om, at en miljøkatastrofe er under opsejling.

I den sydlige del af saltsøen, hvor en række industriprojekter har medført, at vandet er steget, er der paradoksalt nok fare for, at de populære spahoteller i området bliver oversvømmet.