Prøv avisen

Det er blevet tid til at fløjte

Sanglærke på hegnspæl Foto: .

naturen netop nu

Et vækkeur, en termokande med varmt at drikke, en fuglebog, en skov eller et naturområde og så dine øjne og ører. Meget mere behøver du ikke, hvis målet er et glimt og et lyt af forårsbebuderne en tidlig morgenstund, hvor de er særligt aktive.

Jeg ser på en lige nu, udbryder Pernille Mølgaard Andersen, naturvejleder ved Naturhistorisk Museum i Aarhus.

Hun har lige fået øje på en hvid vipstjert. Den kendes ret let med sin sorte, grå og hvide fjerdragt og lange ben. Halen er også lang og vipper ofte op og ned, når den søger føde. Dens sang er ofte lang og kvidrende med hyppige gentagelser af kaldet djip-djip. Den vil som regel kunne høres syngende fra jorden eller flyvende.

En af de andre klassiske forårsbebudere er sanglærken.

Den suser rundt med svirrende vinger og udsender sin strøm af trillende og kvidrende fløjt. På den måde hævder den sit territorium og kalder hunnen til sig, siger Pernille Mølgaard Andersen.

LÆS OGSÅ: Kunsten at flytte en dinosaurus

Lærkens kald er ganske særlig. Det foregår næsten døgnet rundt, og de hurtigt gentagne fløjt og imitationer af andre fugle kan resultere i strofer med en varighed på op til femten minutter.

Viben er det også værd at holde øje med.

Viber ses særligt i åbne arealer, hvor de flyver rundt og danner par.

Fuglen er let af kende med sin unikke fjerdragt i sorte og hvide farver og meget brede vinger. Ser man den i den rigtige vinkel, kan man se, at den sorte farve på ryggen ikke altid er klassisk sort. Det varierer alt efter, hvordan lyset falder på den.

Hannen markerer territoriet med en brummende lyd og en stemme, der lyder noget a la vuii-o-voiip-vip-vip-euvii. Deraf dens navn.