Sproget har fået nye problemstillinger!
I hvert fald har Ole Lund fra Sorø konstateret, at der er sket ændringer. Tidligere kunne man have et problem. I dag bruger flere og flere journalister og andre sprogbrugere ord som problemstillinger. Ole Lund synes, det virker kunstigt.
Det er rigtigt, at denne ændring er indtruffet. Sproget pumpes her op med varm luft, synes jeg. Ordet problematik anvendes også i en sammenhæng, hvor brugen er tvivlsom. Der behandles ikke længere problemer, men problemstillinger. Et erhverv har ikke længere problemer, men problematikker.
Jeg bemærkede i en fodboldreportage, at en kendt fodboldklub fra en østjysk by havde ”problemstillinger i forsvaret ”. Man ser for sig, hvordan stillingerne er gravet ned i grønsværen til forsvar mod fjendens beskydninger. Eller set på en anden måde så er det da oplagt, at når forsvarsspillerne har travlt med at løse problemstillinger, er det svært også at spille fodbold.
Den rigtige formulering er, at det pågældende hold har problemer i forsvaret. Problemstillinger er vrøvl i den her sammenhæng.
Der er betydelig forskel på indholdet og betydningen af henholdsvis problem, problemstilling og problematik.
Ordet problem betyder ifølge Den Danske Ordbog et væsentligt, uafklaret anliggende, som man bør forholde sig til ved hjælp af tankevirksomhed, et ubesvaret spørgsmål, der bør besvares. Ordet kommer af græsk problema, der er afledt af proballein, og som betyder fremkaste eller forelægge.
Der er altså indbygget en slags imperativ eller en hensigt i ordet, for noget, en bestemt sag eller et bestemt forhold, er uafklaret og bør løses.
Anvender man ordet problematik, så taler man snarere om en flerhed af sager eller et kompleks af problemer. Man kunne kalde Jordens klimakrise for en seriøs problematik, men det er næppe en problematik om at tage den blå eller den hvide skjorte på.
I ordet problemstilling er tilføjelsen af ”-stilling” selvfølgelig væsentlig. Ordet er oprindeligt nedertysk eller plattysk, stellinge, og betyder at anbringe, placere eller sætte noget. Man sætter et problem, det vil sige definerer det, hvilket er noget andet end at løse det. Et problem er en udfordring, der skal eller bør afklares.
Problemstilling betyder derimod snarere beskrivelsen af eller tilgangen. Man sætter noget, nemlig belysningen af et problem. Problem er sagen selv, mens problemstillingen er den måde, man kan tale om det på. Et eksempel fra en ordbog er:
”Vi må konstatere, at samfundet gennem lovgivningen har overladt nogle meget vanskelige problemstillinger til lægestanden.”
Der er tale om et kompleks af mulige problemer, når man taler om problemstillinger. Ordet problemstilling ophæver problemet fra dets løsning til en mere luftig diskussion. Det var bedre bare at få problemet løst end at tåge rundt i problemstillinger.