Det er godt for hjernen, at den er underholdt

Hvis du stimulerer din hjerne, sænkes risikoen for, at den bliver sløv med alderen. Så længe det er sjovt, kan du træne den med alt fra bevægelse til spil og opgaver

Der er en lang række aktiviteter, der giver plus på den kognitive konto. Det handler om bevægelse, godt selskab og udfordringer såsom svære opgaver.
Der er en lang række aktiviteter, der giver plus på den kognitive konto. Det handler om bevægelse, godt selskab og udfordringer såsom svære opgaver. Foto: Dan Mitchell/Ikon Images/Ritzau Scanpix.

Når du bliver ældre, bliver din hjerne helt naturligt sløvere, og din hukommelse bliver dårligere.

Eller hvad?

Det er nok den forestilling, mange mennesker har om hjernens aldring, men nyere forskning peger faktisk i en anden retning.

“Man ved, at hvis man er en sund og rask ældre person og ikke har en demenssygdom, så kan man sagtens have en hukommelse, der fungerer upåklageligt,” siger Nadia Falcon Bærnthsen.

Hun er neuropsykolog på Hukommelsesklinikken på Nationalt Videnscenter for Demens og peger på, at mange dog vil opleve en lille grad af glemsomhed med alderen. Men hun udfordrer idéen om, at man skal acceptere, at hjernen bliver sløv.

Hvis man som person oplever, at hukommelsen forværres kraftigt, eller at man får sværere ved at klare ting, som man tidligere har kunnet, så kan det være tegn på en begyndende demenssygdom. I så fald anbefaler Nadia Falcon Bærnthsen, at man opsøger sin læge og eventuelt får en henvisning til en hukommelsesklinik.

Men selvom hjernen ikke nødvendigvis bliver sløvere med alderen, så kræver det en indsats at holde den frisk, viser forskning. Der er nemlig en lang række aktiviteter, der giver plus på den kognitive konto. Det handler om bevægelse, godt selskab og udfordringer såsom svære opgaver.

Det skal være sjovt 

Inden for hjerneforskning har man et begreb, der hedder den kognitive reserve. Størrelsen på reserven afhænger af, hvor mange hjerneceller og forbindelser mellem dem du har i hjernen.

“Hvis man har holdt sig mentalt aktiv og stimuleret sig selv mentalt livet igennem, så vil den her kognitive reserve også fungere som en beskyttende faktor mod kognitiv svækkelse og mod at udvikle demens,” siger Nadia Falcon Bærnthsen.

Forskningen peger i retning af, at det at tage en uddannelse i ungdommen og at holde sig socialt, fysisk og mentalt aktiv opbygger den kognitive reserve. Men man kan træne hjernen på et utal af måder.

Et amerikansk studie peger på, at eksempelvis krydsord er effektive til at holde hjernen i gang. Forskerne delte ældre deltagere op i to grupper, hvoraf den ene skulle løse krydsord, og den anden skulle spille computerspil designet til at stimulere hjernen. 

Efter 78 uger med forsøget viste det sig, at krydsord gav bedre resultater end computerspillet. De, der løste krydsord, klarede sig bedre, når det kom til at holde opmærksomhed, tænke logisk og huske. 

Nadia Falcon Bærnthsen påpeger, at forskningen ikke er entydig i forhold til, hvor meget spil og hjerneopgaver hjælper på hjernens ydeevne. Og så skal aktiviteterne opfattes som sjove, før de virker.

“Hjernen tager bedst imod lystbetonet stimulans, så hvis du ikke synes, det er sjovt at løse en opgave eller spille et spil, så tyder det også på, at hjernen ikke får særlig meget ud af det,” siger hun.  

Use it or lose it

Det vigtigste for at holde hjernen frisk og sund er, at hjernen aktiveres og stimuleres. Det kan som sagt gøres på forskellige – og gerne nye – måder. Man skal helst bryde nogle vaner. Det kan være en god snak med en ven, en tur på museum eller en gåtur i skoven, så længe man også går ad nye veje og stier.

Det handler altså om at få nye indtryk og selv at udtrykke sig på forskellig vis. Hvis det bliver for passivt såsom fjernsynskiggeri, så tæller det ikke, lyder det.

Forskerne ved endnu ikke, hvorfor stimuleringen fungerer godt på hjernen, ud over at man kan registrere aktivitet og nye informationsbaner i hjernen. 

“En lidt forsimplet tommelfingerregel med nerveforbindelser er 'use it or lose it'. Hjernen er indrettet til kun at bevare de nerveforbindelser, der faktisk er i brug, og hvis de ikke genaktiveres med jævne mellemrum, så forsvinder de,” siger Nadia Falcon Bærnthsen.

Nadia Falcon Bærnthsen selv går til capoeira for at holde hjernen i gang. Det er en kampkunst og udtryksform, der kombinerer kamp, dans, leg og akrobatik. Men hun kan også godt lide at løse hjerneopgaver. 

Hvis du er interesseret i at udfordre hjernen med krydsord, sudoku, quiz og andre sjove spil, så kan du gå ind på Kristeligt Dagblads nye spil- og opgaveunivers, hvor du kan udfordre dine evner inden for tal, ord og quiz. Rigtig god fornøjelse!