Jeg hørte det her gamle ord igen! Forfangen eller forfangenhed! Det lyder som mennesker, der er blevet indfanget af noget, eller som har fanget for meget eller noget i den retning, synes jeg. Det er bare ikke rigtigt. Heller ikke selvom der er en del af den fiskesnøre, de gode lystfiskere bruger, der kaldes forfanget. Et forfang og forfangenhed har kun perifert noget med hinanden at gøre.
Jeg tror, hesteinteresserede og hesteejere ved, hvad forfangenhed betyder. Det gjorde vi i al fald hjemme på den gård, hvor jeg voksede op, og hvor vi stadig havde nogle heste, for enten kunne min far ikke nænne at skille sig af dem, eller også var han længe ikke helt sikker på, at traktorer holdt, hvad de lovede.
Forfangen er et veterinært udtryk, et heste-veterinært udtryk. Det er en sygdom, der kan angribe heste, og som ofte ødelægger hestens evne til at arbejde eller til at løbe, som en hest gerne skal kunne. Den kan opstå ved stærk forkølelse og overanstrengelse, men især ved overfodring. Sygdommen betyder, at den såkaldte læderhud løsner sig fra hovkapslen. Derved deformeres hoven og de funktioner, der ellers skulle støtte hoven og sørge for bevægelighed. Sygdommen kaldtes i ældre tid også for knoldhov, hvilket måske giver indikationer på, hvad det her handler om. I det gamle landbrugssamfund var det en katastrofe, for hesten måtte ofte aflives.
Sygdommen med det mærkelige navn kunne som sagt opstå ved overfordring. For meget frisk forårsgræs kunne og kan selvfølgelig stadigvæk udløse sygdommen. Forfatteren Marie Bregendahl skriver et sted: ”Beden gaar paa det grønne Rugland og æder sig en Forfangenhed til.” Den veterinære forklaring er, at for meget proteinstof på for kort tid kan igangsætte produktionen af særlige enzymer, som vandrer med blodbanerne og paradoksalt nok udløser forandringerne i hovene. En af min barndoms kammerater, der kom fra et hjem uden for landbrug, ville gerne være god ved vore heste, så han hældte dynger af friskmalet grutning af byg og hvede, altså malet korn, i hestenes trug. Min far blev rasende, da han så det, og skældte knægten ud for at ville forfange hestene. Jeg tror ikke, drengen forstod noget som helst af den svada, undtagen at han havde gjort noget grumme galt.
Ordet stammer oprindeligt fra tysk, fra verbet verfangen, der betyder at være indfanget eller fastholdt. Den oprindelige danske betydning af ordet var da også at blive hindret eller hæmmet i sin bevægelighed. Det giver jo mening, for en forfangen hest er netop forhindret i at bevæge sig hensigtsmæssigt.
Ordet eller begrebet blev også brugt til at karakterisere stakåndethed, og det både hos dyr og mennesker. Søren Kierkegaard kan således et sted udbryde, at han blev så ganske ”forfangen i Tobakken”.
Det er ikke bare heste, der kan æde sig forfangne i for meget proteinstof, tror jeg. Jeg har netop været på en rejse i USA, i Minnesota, hvor der er voldsomt mange stærkt overvægtige mennesker, som ser noget forfangne ud. De er simpelthen fanget i deres egne overdimensionerede kroppe. Det er formentlig burger- og colakulturen, der har skabt en overvægt af dimensioner hos nogle amerikanere, hvis knæ og ankler er ved at bryde sammen under vægten af krop. Jeg tror, de lider af forfangenhed.