Det har været et par mærkelige uger i vore to haver – den i Østjylland ved Saxildbugten og den i det nordjyske ved Jammerbugten. Der har vitterligt været forskel i klimaet – men der er jo også 175 kilometers afstand mellem de to haver.
I det nordjyske har der været frost og sne, hvorimod vor østjyske have ved Rude Strand ikke har haft hverken frost eller sne. Det er da en lykke. Og vi har nydt det.
Sidste efterår købte vi redekasser til de små fugle begge steder. Det er tiest, når vi er ude at holde foredrag, vi ser salgsboder med redekasser eller ”Fowlhuse”, som min far altid kaldte dem. Det er blevet til i alt 15 nye store og små redekasser, og dem fik vi sat op på det lange træværk mod nordvest, der, hvor vi har mange af vore espalieræbletræer: skovfoged, Ingrid Marie, augustæble og så videre.
Som jeg skrev i sidste havebrev, er vi så småt begyndt at beskære æbletræerne – forsigtigt – og mellem disse træer er der allerede otte redekasser. Flere år gamle. Et par stykker er gået til, men de to høje redekasser med tre etager dur stadigvæk. Og det er lykken ved sådan en lang trævæg med redekasser.
Vi har lavet det således, at vi kan sidde inde i Væksthuset og følge fuglenes liv udenfor hele året rundt. Musvit, blåmejse, skovspurve, solsorte og flere.
De små unger pibler frem og opdager verden, gemmer sig bag espaliertræernes tætte blade og æbler – og hakker i dem. Men det er skønt. Inde i Væksthuset har vi jo citrusplanter, vinstokke, nye buxbomskud. Og jeg har et lille skab med låge med hårdt nedslidte bøger. Her i marts, Natanael, er det naturligvis Martin A. Hansens ”Løgneren”:
”Det mørkner. Det frisker lidt derude. Jeg sidder i Mørke og kikker ud. Tågerne rejser forbi Ruderne som et Folk af Genfærd…”
I skabet står også Chr. Richardt, Jeppe Aakjær, Nis Petersen, Johs. V. Jensen, Kaj Munk og flere. Blot sidde i den gode havestol, læse, følge fuglene, se æbletræerne få frugter. Det er gyldne stunder. Nu er redekasserne sat op. Solidt, med søm og skruer op langs siderne.
Hjem til Jammerbugten. Meget sne, stærk frost, helt ned til minus ni grader, stærk blæst. Ingen fuglekasser sat op endnu. Men her er det Orangeriet, der en lykken. Prøv blot at tænke. Vi har 21 citrusplanter. Og lige nu er det Citrus mitis – Calmondia – miniappelsinplanten, der er helt enestående.
Alene på ét træ kan der være helt op til 75 små, runde, modne orangefrugter, hvide nye velduftende blomster og samtidig mindst 75 grønne, små orangefrugter på vej. På ét orangetræ. Og samtidig. Det er fantastisk.
På denne årstid er der omkring 8-10 plusgrader i Orangeriet, og skinner solen, kan der sagtens blive 15-20 grader. Citrus mitis skal vandes og gødes regelmæssigt fra marts til november, vi bruger helst regnvand til vanding.
Om sommeren kan den stå ude i læ, men det gør vi nu ikke, krukkerne er for tunge. Vi lader de to døre stå åbne i dagtimerne om sommeren, om vinteren lufter vi ud et par gange om dagen.
Vi har lige høstet en stor skålfuld orangefrugter til marmelade. Her er vores opskrift:
Skyl et kilo frugt varsomt i lunkent vand. Skær frugterne over og kom dem i en gryde med lidt vand i bunden, kog op og tilsæt 750 gram sukker. Lad det simre 10-15 minutter. Nu blendes marmeladen med en stavblender og koger op igen, tages af varmen og tilsættes lidt stivelse og atamon (det sidste kun, hvis man skal opbevare marmeladen i længere tid), hældes på rengjorte og med atamon skyllede glas. Velbekomme!
Jo, denne hybrid mellem mandarin og kumquat er en af vore bedste planter i Orangeriet. Også når der er frost og vinter udenfor.