Prøv avisen

Det har været et mærkeligt svampeår

Kantareller (øverste foto) og Karl Johan (nederst) er populære spiselige svampe, som har haft en svær sæson. Foto: Ritzau Scanpix/Iris

Den tørre sommer gjorde det umuligt at finde svampe, især de elskede kantareller og den populære Karl Johan

Svampeåret i år har været særdeles mærkeligt. I min havedagbog, som jeg fører næsten hver dag, står der den 29. juni: ”Gudrun fandt 7 almindelig kantarel (Cantharellus cibarius) og jeg fandt 10.”

Og det var så det!

Den tørre sommer gjorde det umuligt derefter at finde én eneste kantarel før igen her i september. Altså halvanden måned godt og vel, hvor vi ikke fandt en eneste af vores elskede kantarelsvamp. Det har vi aldrig prøvet før.

Vores skovhave her i det nordjyske har ellers i alle årene siden 2001 været en sand rigdom af svampe, ja, noget, der næsten gav os en svamperet hver dag. Suppe eller på et stykke brød. Så sikkert har det været, at man roligt kunne invitere gæster til svampemåltid og gå ud at samle i sidste øjeblik.

Ved vores sommerhus ved Rude Strand i Østjylland er der store områder mod Kysing, Norsminde, de små skove ind til Rude by, hvor vi normalt siden 1973 har plukket kantareller og Karl Johan’er.

Men nu er der lykkestunder her i september, ja, faktisk de seneste 14 dage. Mægtige Karl Johan’er (Boletus Edulis), så skønt spiselige, at der næsten ikke har været en dag, hvor vi ikke har bragt 8-10 stykker med hjem. Hvilke måltider og hvilke givemuligheder til vore børn, naboer og søskende.

Den spiselige Karl Johan er nok den mest populære af alle svampe. Den har sit navn efter den franske Karl 14. Johan og er nok den mest populære spisesvamp i hele Europa.

Gudrun og jeg elsker at gå på svampejagt hver sin vej på vore daglige ture inde i skovhaven og de store områder omkring. Svampens hat ligner en overkrydder med den rødbrune farve, selve stokken er hvid og ofte tykkest på midten. Altid spændende at se, hvem der har fundet flest!

De hjembragte Karl Johan skal renses og skæres op straks, man er kommet hjem. Ofte er stokken gnavet af svampemyg, men det skæres blot bort. Derefter på panden, ikke for varmt, indtil man om aftenen kan vælge, om det bliver til en svampemad eller suppe.

Der er skrevet mange bøger om svampe, blandt andre Morten og Bodil Langes ”Gode spisesvampe”, ”Spiselige svampe og deres giftige dobbeltgængere” af Hans E. Laux, og jo da ikke mindst ”Svampekogebogen” fra Lindhardt og Ringhof.

Jo, livet har mange gratis glæder i den danske natur.