Prøv avisen

Det må gerne være realistisk

De værker, som har gjort størt indtryk på Hans Hauge, er T.S. Elliots digt ”The Wasteland” og James Joyces ”Olysses”. Det var dem, som fik ham til at vælge at læse engelsk på universitet. – Foto: Lars Aarø/Fokus.

Karl Ove Knausgaards Min kamp tiltaler folk, der er trætte af opdigtede fortællinger, mener debattør og univer-sitetslektor Hans Hauge. Festskriftet Senil ulydighed er netop udkommet i anledning af hans 65-års fødselsdag

Hvad er din seneste store læseoplevelse?

Det er sjette bind af Karl Ove Knausgaards Min kamp. Han skriver fantastisk godt, og så er det en befrielse at læse noget, der er anderledes og nyt. Knausgaards roman er ikke fiktion, for den handler om hans liv med de rigtige personer, der har deres rigtige navne. Den tiltaler alle os, der er blevet trætte af at læse opdigtede fortællinger, for de følger næsten altid det samme tema med variationer over den samme struktur.

LÆS OGSÅ: En god dag starter med Billie Holiday og en god kop kaffe 

Knausgaards roman følger en tendens, der kaldes reality hunger: Kan vi ikke endelig få noget, der passer, noget, der er sandt?.

Hvilken bog har gjort størst indtryk på dig nogensinde?

Der er to værker, som næsten har bestemt mit liv, for det var dem, som fik mig til at læse engelsk ved universitetet. Det ene er T.S. Elliots digt The Wasteland (Ødemarken på dansk) og det andet er James Joyces roman Olysses.

The Wasteland læste vi i gymnasiet, og i første omgang forstod jeg ikke et ord af digtet, men jeg kunne alligevel mærke, at der var noget, som var værd at fortsætte med. Olysses er også meget svært tilgængelig, og man skal have forskellige håndbøger til hjælp, for at kunne forstå den. Noget af det, jeg godt kan lide ved romanen, er, at den er meget realistisk. Den er så realistisk, at man kan bruge den som guide i Dublin. Jeg har beskæftiget mig med de to værker lige siden min studietid.

Hvad vil du anbefale fra kulturudbuddet i Danmark lige nu?

Så vil jeg gerne anbefale en udstilling på Kunstcentret Silkeborg Bad. Det er en maleriudstilling med Steen Larsen, der hedder ROAD. Steen Larsen maler hyperrealistiske billeder, og det er det, som tiltrækker mig. Jeg kan godt lide hans store malerier, som ligner fotografier, men som alligevel er lidt specielle.

Er der en kulturoplevelse, der har været med til at forme dig som menneske?

Det har det at spille skolekomedie. På den måde fandt jeg ud af, at jeg er glad for at optræde, og det er jo godt at kunne, når man er lærer og foredragsholder. Jeg spillede skolekomedie, da jeg var 15-16 år og gik i realskole. Vi spillede Hostrup, og jeg har været optaget af Hostrup lige siden, og det gjorde også, at jeg blev interesseret i dansk litteratuer fra slutningen af det 19. århundrede.

Hvem har du senest været til koncert med?

Før påske var jeg i Aarhus Domkirke og høre Bachs Matthæuspassion. Jeg går jævnligt til koncert her, for kirken har et godt kor, en god kantor og en god organist.

Er der områder af kulturlivet, som efter din opfattelse fortjener mere opmærksomhed?

Det gør lyrikken og den moderne kompositionsmusik. Det er de mest truede kunstarter, og det har noget at gøre med, at der kun er et lille publikum til dem, og vi tænker meget i markedstermer, også når det gælder kunst. Skolerne burde træde til og undervise i den moderne lyrik og kompositionsmusikken.

Er der aspekter af kulturlivet, som ikke siger dig noget?

Rytmisk musik interesserer mig ikke, og det har det aldrig gjort. Der er for meget af det, og jeg synes, at det får for meget opmærksomhed.

Hans Hauge