Det sure brød

Mange ting kan gøre, at man føler sig hjemme i et land, og maden er klart en af de vigtigste faktorer for denne udlandsdansker. Opholdet i Sverige har skabt en kærlighed til tyttebær, svampe og surdejsbrød

Højst oppe på den svenske madstjernehimmel findes surdejsbrødet. –
Højst oppe på den svenske madstjernehimmel findes surdejsbrødet. –. Foto: .

At flytte til Sverige er omtrent som at bosætte sig i en by, hvor dialekten til tider er lidt uforståelig, de nye naboer har en masse traditioner, som man ikke kender, og hvor det på mange måder føles, som da jeg flyttede fra Aarhus til København. Dengang havde jeg min vestjyske dialekt med mig, og jeg har aldrig kunnet gå for at være københavner. Ligeledes er det tydeligt, at jeg ikke er svensk, men jeg får mange pluspoint fra mine nye, svenske venner for min ubetingede kærlighed til deres madkultur. Små, buttede köttbullar med kartoffelmos og tyttebær, smørstegte Karl Johan-svampe med løvstikke, og en rejemad, der bugner af citronstænkede rejer.

LÆS OGSÅ: Bag brødet i et lerfad

Og så er der brødet. Det er et helt kapitel for sig, men jeg vil starte med at sige, at det er ikke ren forelskelse fra min side. For hvor er det gode danske rugbrød? Svenskerne har en mystisk tendens til at putte rosiner og abrikoser i deres såkaldte rugbrød, og det forstyrrer altså oplevelsen en smule.

Men hvis man kan komme sig over sin tristesse over det manglende rugbrød, så venter der mundvandsfremkaldende brødoplevelser i Sverige.

Højst oppe på stjernehimlen findes surdejsbrødet. Det tiltaler tendensen til at vende tilbage til gamle dyder og tage sig tid til maden. Södermalm, der primært beboes af unge studerende og kreative typer, er surdejens arnested. Her har ethvert bageri med respekt for sig selv surdegsbröd på disken. Der findes sågar et surdejshotel, hvor man kan få passet og plejet sin egen surdej, mens man er på ferie. For surdej er omtrent lige så krævende som et kæledyr, og den behøver både næring og kærlighed. Hvis man er væk i 14 dage, kan man godt forvente sig, at surdejen er groet til i ikke så lækre blålige gevækster, når man kommer hjem, som det skete for denne skribent.

Så er der ikke andet for end at begynde forfra, men som belønning får man et unikt luftigt og saftigt brød. Det kan bestemt anbefales at prøve sig frem med et glas surdej i en køkkenkrog. Man kan for eksempel lave dette brød, som er en omskrivning af en opskrift fra det biodynamiske landbrug Saltå Kvarn. Det sælges fra husets bageri på Södermalm, og dagen igennem defilerer svenskerne forbi og handler til morgenbordet eller til en af deres utallige fikor (pauser, som ofte indebærer kaffe og brød).