Hvad er dit foretrukne sted i den danske natur?
”Vesterhavet! Vi har et lille sted ude på en pynt i havet i den gamle del af Hanstholm, som faktisk hedder Hansted.”
Hvad er særligt ved dette sted?
”Det påvirker alle sanser, krop, sjæl og ånd. Der er et helt særligt sted, jeg opsøger, hvor jeg kører de sidste 100 meter gennem en lille skov, og når den så åbner sig, ser man havet, og jeg mærker, hvordan vejrtrækningen bliver dybere. Jeg vil faktisk gerne have lige dette sted for mig selv. Der er mange fine steder ved kysten, der er Klitmøller og vadesteder mod nord, men lige præcis her mærker jeg den rene natur. Jeg vil så gerne være alene og kunne smide tøjet, mærke luften og vandet på min nøgne hud. Når jeg mærker vandet lukke sig om mig, er det som et favntag af Gud.
Lyset her er fantastisk. Her om sommeren går solen ned og står op i havet. Det særlige lys – lige når solens sidste gnist forsvinder eller om morgenen, når den første gnist viser sig – det er nærmest hellige øjeblikke. Jeg sætter tid af til at opleve dette. Vi har ikke tv, så vi ser på solen, når den bliver blå, blågrøn eller turkis. Den eneste ulempe her om sommeren er, at det er lyst hele natten. Der er ikke mange timer, fra solen går ned, til den står op igen. Og jeg skal have min nattesøvn. Man kan følge solen hele vejen på himlen. Det er ret fascinerende at kunne se kimingens rand. Mange salmeforfattere har beskrevet dette fænomen, når jord og himmel mødes.”
Hvornår opsøger du dette sted eller naturen generelt?
”Det gør jeg så tit som overhovedet muligt. Og under coronakrisen er jeg jo nærmest blevet opfordret til det. Jeg har dårlige lunger, og det betød allerede i marts, da Danmark blev lukket ned, at vi flyttede herud ved Vesterhavet med god smag i munden. Jeg bor normalt i København. På den måde har jeg ikke været generet af krisen ud over at savne børn og børnebørn.”
Hvad giver naturen dig, som du ikke finder andre steder?
”Naturen er så mægtig, især dette sted. Man kan ikke manipulere eller kultivere det, man kan ikke knægte eller få magt over denne natur. Det er overmægtigt. Når det blæser, så blæser det. Man må indrette sig efter det. Naturen og havet er så stort og faktisk frygtindgydende. Kun en tåbe frygter ikke havet, siger man. Jeg har tænkt på det med Gudsfrygt, som er et begreb, jeg har haft det svært med, for jeg er ikke bange for Gud. Men jeg er heller ikke bange for Vesterhavet, men alligevel frygter jeg det, eller snarere accepterer det. Her er noget, der er mægtigere end mig selv. Jeg tror, vi har godt af at møde noget, der er så meget større end os mennesker. ”
Hvor tager du hen for at nyde sommeren i år?
”Vi tager stort set aldrig væk fra Danmark om sommeren. Der er ikke noget, der kan hamle op med Vesterhavet. Sidste sommer var vi dog på tur langs Norges kyst. Det er jo flot. Men det hele er også her. Vesterhavet er Danmarks største vildmark, naturreservat, man finder det hele her.”