Digitaliseringen blomstrer i sproget, og den kan være giftig

Der er næppe nogen vej uden om digitaliseringen, alligevel kan man let føle sig ekskluderet

Digitaliseringen blomstrer i sproget, og den kan være giftig
Foto: Morten Voigt.

Den smukke digitalis, på dansk kaldet fingerbøl, blomstrer ikke endnu, men det gør digitaliseringen i sproget. Blomsten digitalis er kendt for sin giftighed. Der kan også være gift i indførelsen af digitaliseringen. Ordet digital kommer af latin digitalis af digitus, der betyder finger. Så bliver det straks mere håndterligt, ikke?

Rejse på nettet

Der er netop nu diskussion af overgangen til det såkaldte MitID, der skal afløse NemID, og som er adgangsvej til offentlige myndigheder, bank, sundhedsvæsen og meget mere. Det er den store port, der har afløst postvæsen og anbefalede breve. Vi er på vej ind i en digital tidsalder. Det ændrer sprogbrug. Store værdier og personlige oplysninger håndteres på nettet. Derfor skal porten være bevogtet af digitale keruber. Keruberne, vogterenglene, er fire walls (sikkerhedsbeskyttelse af computernetværk), koder, app'er og jeg ved ikke hvad. De er så solide, at vi ikke altid kan at finde os selv.

MitID

Digitalisering er overgang til en ny virkelighed. Vi har endda en statslig styrelse, der hedder Digitaliseringsstyrelsen. Vi får digital post, ser digitale billeder, lever i digitale fællesskaber.

NemID og MitID er sikrede adgangsveje. Men mange borgere kan have det svært. Måske har de en mobiltelefon, der ikke er ny nok? Måske er det svært at huske koder? Det er et problem, at tusinder ikke kan komme på. De er udelukkede fra et fællesskab. I Kristeligt Dagblad den 29. april omtaler direktør i tænketanken TeknoEtik, Klavs Birkholm, denne utilsigtede udelukkelse af borgere som "digital eksklusion". Det er et godt udtryk. Og når digital betyder finger, så er digital eksklusion vel egentlig det samme som at få fingeren? Kan du ikke finde ud af det, så får du fingeren, og det betyder: Du er ude! 

Piktogramsprog

Digitalisering er en voldsom proces, for når den tager over, er der ingen vej tilbage. De gamle former med rudekuverter og rekommanderet post er som sagt slut. Nu er det nettet. Og det strammes. For at komme borgerne i møde udvikles der blandt andet fine piktogrammer, altså tegneserieagtige eller stiliserede symboler, der skal være indbydende og forklare det hele enkelt og let. MitID-symbolet er sådan et piktogram, en lille sød tegning i blåt, der skal tage dramatikken ud. Et i, der samtidig er en person, og et stort D. Jo jo, bare det nu ikke forveksles med skiltet til et dametoilet. 

Giv det en finger

Sådan et centralt symbol skal være let at finde i App Store, der er det store digitale bibliotek over digitale tjenester, hvorfra man kan downloade app'er. Det kører med tegneseriesprog og forenklet engelsk. George Orwell erklærede i fremtidsromanen "1984", der udkom i 1948, at fremtiden ville blive behersket af et nysprog, som ingen forstod, men alle troede at forstå. Derfor er det, sagde Orwell, magthavernes vigtigste våben. Vi kan vel desværre ikke bare give det hele en finger? For der er næppe vej uden om digitalisering. Men snart blomstrer den smukke digitalis sammen med de mange andre smukke blomster, der endnu ikke er digitale. Naturen findes endnu i en virkelig verden udenfor.