Dokumenter om Aksel Sandemoses liv er dukket op

Der er dukket kassevis af hidtil ukendte dokumenter op fra Aksel Sandemoses liv. Dokumenter, der viser nye sider af forfatteren fra Mors. Det siger P4 Midt & Vest.

Noget af indholdet af de to skatte om Sandemose vil blive afsløret på et Sandemose-seminar på Mors her i weekenden. –
Noget af indholdet af de to skatte om Sandemose vil blive afsløret på et Sandemose-seminar på Mors her i weekenden. –. Foto: .

De mange Sandemose-papirer er fundet så langt væk som på Newfoundland. Sandemose voksede op på Mors, men han rejste en tid til søs og drog blandt andet til Newfoundland og Canada.

Ud over fundet på den anden side af Atlanten har Jantelovs-forfatterens barnebarn Pia Sandemose i denne uge leveret en kasse fra loftet med personlige ting til Sandemose Selskabet på Mors.

Formanden for selskabet, Bent Dupont, glæder sig over at finde nyt om den noget udskældte forfatter.
LÆS OGSÅ: Forfatteren Aksel Sandemose får sit eget selskab

Mange af disse dokumenter er en bekræftelse af, at omkring personlige sager og datoer og så videre, der var han ikke noget sandhedsvidne, siger han til P4 Midt & Vest.

Bent Dupont var også overrasket, da han så det hidtil ukendte indhold. De nye dokumenter viser nemlig også nye sider af forfatteren.

Det overraskende for mig er, at det også viser nogle andre sider af ham. Det varme venskab, som stråler ud af brevene fra Newfoundland efter at han er blevet skilt fra sin kone Dagmar, sender han hende et brev, da hun skal indlægges. Der er en trofasthed og hengivenhed, som jeg ikke har set før, fortæller Bent Dupont.

Noget af indholdet af de to skatte om Sandemose vil blive afsløret på et Sandemose-seminar på Mors her i weekenden. Aksel Sandemose Selskabets formål er at fremme kendskabet til og forståelsen af Aksel Sandemoses forfatterskab ved at arrangere møder og seminarer og ved at inspirere til forskning i forfatterskabet.