Prøv avisen

Domprovst ror til Tyrkiet i vikingernes kølvand

Thomas Frank med sin kajak foran den tidligere græsk-ortodokse kirke Hagia Sophia i Istanbul, der i dag er et museum. Privatfoto.

Thomas Frank har roet 3526 kilometer alene i kajak til Istanbul for at gentage vikingernes togter til det kristne Byzans. Den byzantinske Kristus gjorde stort indtryk på de hedenske vikinger, mener domprovsten i Viborg

Som den første dansker siden vikingetiden har Thomas Frank sejlet i vores forfædres kølvand til Istanbul, dengang kaldet Konstantinopel, som var hovedbyen i det kristne byzantinske rige. Turen blev tilbagelagt på floder i Rusland, Hviderusland, Ukraine via Sortehavet til Istanbul – en rute, som vikingerne ifølge gamle kilder skulle have benyttet til deres togter i øst.

Thomas Frank nåede efter 3526 kilometer målet den 21. oktober og beviste dermed, at de skriftelige kilders vidnesbyrd kunne tages for gode varer; at det virkelig var muligt for vikingerne at sejle den lange vej til det daværende kristne Byzans. Oplevelsen har sat tanker i gang hos domprovsten om, hvilke indtryk de nordiske vikinger tog med sig hjem fra øst.

Kulturmødet mellem vikingerne og det kristne Byzans er ifølge Thomas Frank et uudforsket område i kirkehistorien. Derfor havde hans kajaktur til det kristne Byzans et kirkehistorisk sigte, fortæller han.

”Religionsskiftet i Danmark fra nordisk mytologi til kristendom tilskrives oftest en udefrakommende mission fra Vesteuropa. Jeg er dog ikke i tvivl om, at vikingerne har taget ting med sig hjem fra deres togter i øst,” siger han.

På sin rejse til Istanbul tilbragte Thomas Frank mere end 60 dage alene i sin kajak. Han trodsede modstrøm, barsk vejr, blodtørstige myg og andre udfordringer under samme forhold som datidens vikinger. I nærkontakt med naturen gjorde Thomas Frank sig en religiøs erfaring.

”Jeg mærkede, at jeg havde brug for at tale med skaberen af den storslåede natur, jeg befandt mig midt i. Jeg tror, at vikingerne må have haft det på samme måde,” fortæller han og fortsætter:

”I Byzans blev vikingerne præsenteret for den sejrende og magtfulde Kristus Pantokrator, som hersker over naturen og over liv og død. Det er ham, man har brug for, når man mærker elementernes rasen, og tingene spidser til.”

På den baggrund er Thomas Franks tese, at den byzantinske Kristus gjorde stort indtryk på de hedenske vikinger, og at der dermed har været en østlig inspiration i tiden op til kristendommens indførelse i Danmark.

”Mødet med Kristus Pantokrator har sandsynligvis givet vikingerne et andet sprog til at tale om naturens skaber, end dét, de var vant til fra nordisk mytologi,” forestiller domprovsten sig.

Ifølge Thomas Frank kan Jellingstenens motiv med den sejrende Kristus iklædt en krigers eller en konges dragt være inspireret af den Kristus, som vikingerne blev bekendt med på deres togter i øst. Den store Jellingstenen blev rejst omkring år 965 og kaldes Danmarks dåbsattest, fordi den blandt andet erklærer, at Harald Blåtand gjorde danerne kristne.

”Man finder samme motiv blandt andet på kalkmalerierne i den russiske by Novgorod,” forklarer Thomas Frank, der mener, at der godt kan være en sammenhæng.

Turen til Istanbul fik også et pastoralt formål for den danske provst.

”Den triumferende Kristus mangler i dagens protestantiske Danmark. Med Luther blev fokus lagt på den lidende Kristus og mennesket som synder, men jeg oplever, at den sejrende Kristus i højere grad appellerer til mig og det moderne menneske generelt. Han har formentlig gjort indtryk på datidens vikinger.”

Sådan ser en domprovst ud efter 60 dage alene i en hav-kajak.