”At drøfte” skiller det uvæsentlige fra

I gamle dage blev meninger luftet, når man drøftede kornet. I dag kan man drøfte, om kornet skal tærskes

At drøfte betyder, at man skiller det uvæsentlige fra og efterlader det brugbare tilbage.
At drøfte betyder, at man skiller det uvæsentlige fra og efterlader det brugbare tilbage. Foto: Morten Voigt.

Denne klummes fornemmeste opgave er at diskutere sprogets forunderlige udviklinger og indviklinger. Eller måske er det ordet drøftelse, der burde i spil? For tænk, hvis det skulle lykkes at få skilt bare nogle kerner fra de avner, som svirrer i sproget. Tænk, om der ud af den støv og fnuller, som sociale medier og almindeligt pladder ustandseligt hvirvler op, kunne dyrkes et kernefuldt sprog.

Rense sprog over et sold

Jeg skal undskylde den lidt højstemte indledning. Det var ikke for at tærske langhalm, men faktisk er verbet at drøfte og dermed substantivet drøftelse forankret i behandlingen af korn. Det er, som mange moderne ord, udsprunget af landbosamfundet og de gamle landsbyfællesskabers virkelighed.

Drøfte er nemlig oprindeligt et ord, der opstod og tog form i bondesamfundet i århundrederne 1500-1700. Det betød at rense korn over et sold. Man skilte kernerne fra avnerne, hveden fra klinten, kunne man måske sige med et andet sprogbillede. Og denne vigtige rensning af brødkornet, der betød liv eller død, skete i fællesskabet. Derfor blev der sagt mange ord, luftet mange meninger, måske endda afgjort lokale sager, når man drøftede kornet.

Drøfte i fællesskab

Det er ud af denne oprindelige betydning i et socialt fællesskab for hundreder af år siden, at drøftelser opstod. Det var min gode kollega Erland Porsmose, der bragte mig på sporet, da vi drøftede en helt anden sag. Men tilbage til kornrensningen. Ordet findes og har samme historie i alle de nordiske sprog, svensk dröfta, nynorsk dryfta, og det henviser egentlig til, at noget drypper eller falder igennem.

Noget falder igennem soldens net. Sådan renser man stadig korn, hvor det lette skilles fra det tunge, men i vore dage sker det dybt inde i en kæmpemejetærskers forslugne bug. Det uvæsentlige skilles fra. Det væsentlige, kernerne, fastholdes. Derfor begynder begrebet også engang omkring år 1800 at kunne betyde dette; at underkaste noget en undersøgelse. Man drøfter, altså undersøger, en sag ved at fremhæve forskellige sider af sagen, man argumenterer, redegør.

Drypper på degnen

Verbet at dryppe har samme betydningsmæssige udgangspunkt. Noget falder, fordi det er tungere end noget andet. Dryppe er påvirket af plattysk druppen, men det skal ikke skille fårene fra bukkene, øh, jeg mener kernerne fra avnerne. I løbet af 1700- eller 1800-tallet påvirkes drøftelserne, altså ordet drøftelser, af latin, og drøftelser, forstået som debatterende samtaler eller meningsudvekslinger, bliver nu ofte kaldt for diskussioner. Dette substantiv kommer af senlatin discussio, der betyder rystelse eller undersøgelse af noget.

Discussio er en genitivform af discutere, der egentlig betyder slå i stykker. Sådan har fællesskabets drøftelser over kornsolden måske forvandlet sig til skarpe meningsudvekslinger mellem mennesker, der vil have ret, og som derfor måske slår fællesskaber i stykker. Måske kunne vi drøfte det ved lejlighed. Ikke over syndens sold, men fælles om det rensende kornsold.