Du bliver gavmild af at tænke på at give

Tanken om at give gør dig mere villig til at hjælpe end minder om den hjælp, du selv har fået

Forskerne bag undersøgelsen om gavmildhed mener, at der er grund til at tro, at refleksion om egen hjælpsomhed kan få folk til at bidrage endnu mere i forhold til andre. –
Forskerne bag undersøgelsen om gavmildhed mener, at der er grund til at tro, at refleksion om egen hjælpsomhed kan få folk til at bidrage endnu mere i forhold til andre. –.

Tænk på, hvor godt du selv har det, siger man gerne for at opfordre andre til at donere penge til et godt formål.

Antagelig ville det være mere effektivt at minde vedkommende om hans eller hendes seneste gave eller hjælp til andre, mener to amerikanske forskere.

LÆS OGSÅ: Reportage: En nat i kulden med de hjemløse

Adam Grant fra University of Pennsylvania og Jane Dutton fra University of Michigan havde en mistanke om, at det at genkalde erindringer om egen indsats for medmennesker kunne være mindst lige så effektivt som tanken om gaver og hjælp, man selv har fået. Måske ville det få personen til at se sig selv som en velgører et hjælpsomt og omsorgsfuldt menneske, som sætter sig selv i anden række for at sikre andres bedste?

Og resultatet af to undersøgelser tyder netop på dette. Det oplyser Association for Psychological Science ifølge det norske forskningssite forskning.no.

I den ene undersøgelse studerede Grant og Dutton en gruppe studerende, som arbejdede med at ringe rundt for at skaffe donationer til programmer i universitetes regi. De studerende fik timeløn for deres arbejde og ikke løn efter antallet af donationer.

Først brugte forskerne to uger på at registrere, hvor mange telefoner de studerende tog i timen. Derefter blev deltagerne i undersøgelsen bedt om at skrive en artikel enten om, hvor taknemmelige de var for den hjælp, de havde fået, eller om en hændelse, hvor de selv havde bidraget til at støtte andre.

Resultaterne viste, at de studenter, som havde skrevet om egne donationer tog 29 procent flere telefoner i timen i de to uger, som fulgte. I den anden gruppe var der ikke sådanne ændringer.

I et andet forsøg skulle én gruppe studerende skrive lister over tre måder, de for nylig havde hjulpet nogen på. En anden gruppe skulle fortælle om tre måder, de selv havde fået støtte på, mens en tredje gruppe skulle fortælle om tre forskellige madvarer, de havde spist i løbet af ugen.

Da deltagerne en uge senere dukkede op for at hente betaling for deres indsats som forsøgskaniner, fik de uddelt information om jordskælvet og tsunamien i Japan og blev stillet spørgsmål om, hvorvidt de ønskede at donere noget af lønnen for at hjælpe japanerne.

Mens kun lidt over 13 proecnt af madvaregruppen ville give noget, valgte over 46 procent af givergruppen at hjælpe jordskælvsofrene. I gruppen, som havde skrevet lister over hjælp, som de selv havde fået, var det lidt over 21 procent, som gav.

Dermed mener forskerne, at der er grund til at tro, at refleksion om egen hjælpsomhed kan få folk til at bidrage endnu mere.