Venstrehåndsarbejde. Det hedder det, når vi løser en opgave hurtigt, men uden engagement eller blik for detaljerne. Den venstre hånd har nemlig ikke den samme præcision som den højre.
Sådan er det i hvert fald for langt størstedelen af os mennesker, og fænomenet kendes også fra dyrenes verden.
Vender vi blikket mod vores nærmeste slægtninge i dyreriget, aberne, så foretrækker de også at bruge én hånd, fortæller Hartwig Siebner, klinisk professor på Hvidovre Hospital. Han er leder af Danish Centre For Magnetic Resonance på Københavns Universitet, hvor han blandt andet forsker i hjernens forbindelser til kroppen.
Hos aber er det dog lige almindeligt at være venstre- eller højrehåndet.
”De foretrækker også enten højre eller venstre hånd, men fordelingen er mere 50/50. Det tyder på, at højrehåndethed er noget, der har udviklet sig hos mennesket og ikke har optrådt hos tidligere dyr,” siger Hartwig Siebner.
Hans bud lyder, at menneskets højrehåndethed muligvis kan have noget at gøre med indretningen af vores hjerner og vores sprog.
Jesper Mogensen, professor i neurovidenskab på Københavns Universitet, er enig i, at højrehåndethed er særligt for mennesker, men påpeger, at mange dyr også har én hånd, de foretrækker.
”Vi ved, at katte, fugle og rotter for eksempel også har en hånd, de foretrækker. Men det er på individniveau, og det er altså ikke sådan, at de fleste rotter for eksempel foretrækker højre forpote.”
Jesper Mogensen forklarer, at den hånd, vi bruger mest, også får mere plads i hjernen med tiden. Set i det lys vil han ikke afvise, at der godt kan være en forbindelse mellem udviklingen af menneskets sprog og højrehåndethed.
Peter C. Kjærgaard, professor i evolutionshistorie og direktør på Statens Naturhistoriske Museum, er enig i, at forklaringen på vores højrehåndethed skal findes i hjernens forhistorie. Det ældste kendte tegn på højrehåndethed kendes fra vores forfar Homo habilis, som holdt sin mad i højre hånd for 1,8 millioner år siden. Der er kun tale om et enkelt arkæologisk fund, men der findes en række fund af Homo heidelbergensis, som er cirka 600.000 år gamle. I perioden mellem de to fund sker der en stor udvikling hos de tidlige mennesker. De får større hjerner, de får skulderled, der kan kaste, og de begynder at leve et mere socialt liv.
”Det er en del af et større evolutionært puslespil. Men hvis der er sket en udvikling, som har rykket strukturerne lidt til den ene side hos de fleste, uden at det giver anledning til en fordel eller en ulempe, så vil den udvikling ikke blive frasorteret gennem evolutionen. Det kan være det, der er sket her, siger han.
Dyr kan altså godt være venstrehåndede, -potede eller -vingede, og de er det formentlig i langt større grad, end mennesker er. Ifølge Peter C. Kjærgaard har højrehåndede dog ikke nogen særlig fordel i forhold til venstrehåndede, men det er højst sandsynligt et evolutionært ”biprodukt”, siger han.