Prøv avisen
Liv i sproget

Sprogklummen: Eder og forbandelser

Bandeord eller eder er ord og udtryk, der tjener til at forstærke eller understrege. Kønne er ordene ikke, men de bruges i rigt mål, hvilket kan virke stødende. Billedet er fra en teateraudition på Århus Teater. Foto: Helle Arensbak

Bandeord eller eder er ord og udtryk, der tjener til at forstærke eller understrege. Kønne er ordene ikke, men de bruges i rigt mål, hvilket kan virke stødende

Bandeordet fuck er ved at blive en af de de mest anvendte eder i Danmark. I hvert fald blandt yngre mennesker. Jeg er imponeret over, hvor mange af det såkaldte f-ord der lader sig proppe ind i en sætning. Da sangeren Medina fik overrakt en ærespris til Danish Music Awards i november, fik f-ordet frit løb.

Fuck blev dansk omkring 1990. Det er oprindeligt amerikansk og betyder egentlig noget meget uartigt, så det undlader jeg her. Når det anvendes på dansk, for det er et dansk ord i dag, så betyder det det samme som ”skråt op” eller ”fandeme” eller noget i den stil. De rigtige f-ords brugere anvender det i forskellige sammenhænge, og der hører endda et fingertegn med, den såkaldte fuckfinger. F-ordet er et eksempel på et bandeord, som ikke har rod i eller relation til kristendommen.

Det har derimod reference til det seksuelle, hvilket flere nye eder og bandeord faktisk har. Hidtil har et overvejende antal af eder og forbandelser ellers haft en sammenhæng med en slags påkaldelse af Gud eller Djævelen. Det lidt bløde bandeord sgu har oprindelse i ”sågu” eller ”så Gud” og er en forkortelse af ”så Gud hjælpe mig”. Det lidt hårdere fandeme eller fan’me er en sammentrækning af ”Fanden tage mig” eller ”Fanden gale mig”. I den sidste version betyder ”gale” muligvis at forgøre eller forhekse, jævnfør galskab. Så det er ikke en rar hilsen, der ligger i den ed. Bandeordet dæleme eller dælme har sin oprindelse i ”Djævelen tage mig”, så der er bud efter den onde selv.

Bandeord eller eder er ord og udtryk, der tjener til at forstærke eller understrege. Kønne er ordene ikke, men de bruges i rigt mål, hvilket kan virke stødende. De seneste dage har der været en debat her i avisen om udtrykket ”kraftedeme”. En kvinde fandt det stødende, at en læge havde sagt ”kraftedeme” til hendes mand, der er syg af kræft. Forstavelsen i ”kraftedeme” er ifølge Den Danske Ordbog omdannet af ”kræften”. Udtrykket er altså en sammentrækning af ”måtte kræften æde mig”. Det er en stærk besværgelse og hårdt at høre for en syg.

Det ville være passende, om man undlod at bruge udtrykket, specielt på en kræftafdeling. Bortset fra det, så kunne der være andre udlægninger af ordets rod og betydning. Flere har påpeget, at der findes et ældre dansk ord, der hedder ”krafted”. Det betyder en særlig stærk ed, en kraftig ed, der blot ikke benævner den slemme selv. Udtrykket kraftedeme betyder altså i den udlægning slet ikke ”måtte kræften æde mig”, men er derimod en påkaldelse af den kraftigste ed for at understrege et eller andet. Det kan være en sammentrækning af ”måtte krafteden hjælpe mig”.

Der er imidlertid mange indicier og citater fra 1800-tallet i ODS, der peger på kræften som ophav, da forbandelsen blev opfundet. Ordet kræft kommer i øvrigt af det middelalderlige kreft, som betød og er blevet til krebs. Det er opstået ved en efterligning af latinsk cancer, der betyder krebs. Cancer er jo stadig det latinske ord for sygdommen. De første medicinske iagttagelser af kræft, som blev gjort i 1800-tallet, viste svulster, hvis masse og udløbere mindede om krebsens krop og kløer.

37 Sproget lever. Det ændrer sig umærkeligt, og pludselig har ord skiftet betydning.

37Professor Johannes Nørregaard Frandsen fra H.C. Andersen Centret i Odense følger sproget i stort og småt hver mandag i Kristeligt Dagblad. Har du spørgsmål om sprog, så send dem til sprog@k.dk.