Et af de nye ord i brug på dansk er device eller devices. Ja, det er jo egentlig et engelsk ord og udtales på engelsk. Det er brugt i dansk fra og med cirka 1990, hvor de moderne kommunikationsapparater, internet og nye medier begyndte at manifestere sig. Det knytter sig til og bruges om mindre elektroniske apparater eller tilbehør til samme. Det er især mobiltelefoner, smartphones og computerudstyr som mus, stik og printer. Alt det er devices! Og hvis man så udtaler det med tilstrækkeligt engelsk schwung, så bliver det til Brexit-dans(k). Til gengæld beviser man, at man er med på devisen.
Det sjove er, at det slet ikke er et nyt ord på dansk. Det har blot fået en delvis ny betydning og altså ny udtale, som så meget i dag helst skal lyde mere engelsk end englænderne selv.
Devise er oprindeligt latin og beslægtet med verbet at dividere. Det kom til dansk allerede i 1700-tallet fra fransk devise, som kommer af deviser, der betyder at ordne eller inddele. Koblingen til det engelske device er altså, at det egentlig betyder del eller dele.
En devise var betegnelsen for en sætning eller måske et enkelt ord, der udtrykte en holdning eller optrådte som et tegn på en sammenhæng. Devisen kunne være præget på et skjold eller en fane. I en oversættelse af Walter Scotts ”Ivanhoe” hedder det for eksempel om ridder Ivanhoe, at ”Devisen paa hans Skjold var et ungt Egetræ, oprykket med rode, og det spanske Ord Desdichado, hvilket betyder Arveløs”. Devisen kunne også være et valgsprog, en særlig skarp formulering, en læresætning eller et løsen.
Det er i den sammenhæng, ordet devise stadig bruges på dansk. Det kan nemlig bruges, sådan som den fynske avis Morgenposten anvendte det i 1983:
”Alle protester mod nedrivningen af Industripalæet blev fejet af bordet efter devisen: Vi alene vide!”.
Det var morsomt – eller småtragisk – at falde over netop den sætning og dette eksempel, for de fleste odenseanere, som har alderen til det, kan huske Industripalæet på Albani Torv, der repræsenterede en bestemt periode i dansk byggeri, men som blev revet ned efter den omtalte devise. Det var tragisk og tosset og afspejler en tid, der er gået, hvor man rev ned for fode i det ganske land. Den holdning er heldigvis ikke længere dominerende, det gælder bygninger og bygningskultur.
Men hvad med sproget? Det danske sprog er også en bygning og en historisk konstruktion, der skal passes og bevares efter devisen: Tal dansk, når det giver mening!
Det danske sprog skal anvendes nuanceret og med lydhørhed. Der skal selvfølgelig nye vinduer, nye udsyn, nye materialer indføjes, nye ord fuges ind, for at der til stadighed kan være liv i sproget.
Sproget skal bevare sin elasticitet! Vi skal imidlertid ikke rive den gamle bygnings bærende konstruktioner ned, bare fordi vi synes, (dårligt) engelsk lyder så greasy smart.
På grund af påske er mandagens sprogklumme flyttet til i dag.