Efter mere end 20 år stopper sprogprofessor som klummeskribent

Klummeskribent stopper Johannes Nørregaard Frandsen med at skrive om sprogets udvikling på godt og ondt. Nærkontakten med læserne har været en stor fornøjelse, siger han

Efter mere end 20 år stopper sprogprofessor som klummeskribent
Foto: David Binzer/Institut for Kulturvidenskaber, SDU.

Sproget er levende, nye ord og vendinger opstår, og gamle forsvinder.

Med denne konklusion i forskellige variationer har Johannes Nørregaard Frandsen ofte afsluttet sine klummer om sprogets evige udvikling og fornyelse. For der er liv i sproget, og det har i 15 år også været titlen på hans klumme i Kristeligt Dagblad.

Indtil nu: For efter at have skrevet klummer til Kristeligt Dagblad i mere end 20 år - først klummen "Kristendom i sproget", senere "Sproglig talt" og siden 2007 "Liv i sproget", som er blevet en af de ældste klummer i avisen - stopper den tidligere centerleder fra Syddansk Universitet og professor emeritus nu som klummeskribent.

Det er blevet til over 500 tekster om stort og småt i det levende sprog. I den første "Liv i sproget"-klumme skrev Nørregaard Frandsen om pendulordet bjørnetjeneste, og det er siden blevet til mange tekster om ord og vendinger, der har skiftet betydning.

Han har også haft fingeren på sprogpulsen og skrevet om nye ord og udtryk, som opstår, eksempelvis i forbindelse med coronapandemien, hvor vi lærte at sige smittekæde og superspreder. Han har gennem tiden haft et skarpt øje for afsmitningen fra engelsk - altid med stor indsigt i ords historie og rødder og ofte med et glimt i øjet. Han har skrevet om religion i sproget, naturen i sproget, cykelord og sygdomsord. 

"Jeg har med mine klummer gerne villet vise, at der er kraft og saft i det danske sprog. Der er liv i sproget, som ustandseligt forvandler sig, og som skal forandre sig med den tid og de erfaringer, det skal kunne rumme og udtrykke. Jeg har også gerne villet vise, at et ord eller en vending, der bruges, i sig selv rummer en lille historie. Ord betyder noget," siger Johannes Nørregaard Frandsen.

Ifølge Johannes Nørregaard Frandsen dør sproget og dets liv en smule, hvis klicheerne ikke modsiges, for eksempel i en sprogklumme. Det gælder blandt andet de mange forsøg på at tale ”engelsk-management-moderne-smart”. På den anden side, påpeger han, befinder vi os i en moderne og internationalt præget tid, hvor vi naturligvis må låne og indføre ord og begreber fra engelsk. Det sker blot alt for ukritisk, mener den erfarne sprogiagttager.

Noget, han især har sat pris på, er kontakten til avisens læsere gennem tiden.

"Jeg har gennem de mange år med klummerne haft den fantastiske ære og fornøjelse at være i nærkontakt med hundredvis af læsere. Jeg har gennem de seneste år modtaget omkring 10-15 henvendelser om måneden fra læsere med hilsener, forslag og spørgsmål. Tusind tak for samtalen, kære læsere," siger Johannes Nørregaard Frandsen.

Farvellet til Johannes Nørregaard Frandsen betyder dog ikke, at sprogstoffet forsvinder i Kristeligt Dagblad. Fra næste mandag vil det danske sprog igen blive sat under lup her på siden, men i en ny ramme.