Prøv avisen

Efterårets farveshow beskytter træerne

Træerne skal undgå at miste vigtige næringsstoffer, når bladene falder af om efteråret. Derfor nedbrydes den grønne klorofyl, aminosyrerne trækkes ind i træet, og de gullige og rødlige farvestoffer står tilbage. – Foto: Colourbox

Træerne lukker i øjeblikket ned for fotosyntesen. Men de smukke gule, røde og brune farver beskytter dem måske også mod bladlus

Netop nu fremviser træerne et veritabelt farveshow af gule, brune og røde nuancer. Men hvad er det, der sker, når bladene pludselig skifter farve?

”Den simple forklaring på bladenes efterårsfarver er, at det er et skridt i den naturlige aldringsproces, når træet lukker ned for fotosyntesen om efteråret som følge af faldende temperaturer og mindre sollys,” forklarer Knud Nor Nielsen, der er ph.d.-studerende ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet.

For at træerne ikke skal miste vitale næringsstoffer ved løvfald, nedbrydes den grønne klorofyl, aminosyrerne trækkes ind i træet, og de gullige og rødlige farvestoffer står tilbage.

Dertil kommer en produktion af andre farvestoffer, der bidrager med røde og gule farver og er med til at beskytte træets reabsorbering af næringsstoffer fra solens stråler, fortæller Knud Nor Nielsen. Det var den gængse forklaring på efterårets farveshow. Nu til en lidt anden teori, som blev fremsat af den anerkendte evolutionsbiolog William D. Hamilton for næsten 20 år siden.

”Ifølge den teori er bladenes efterårsfarver et signal til skadedyr – måske specielt til de bladlus, som søger nye værter at bosætte sig på om efteråret,” siger Henrik de Fine Licht, der er adjunkt på Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet.

”Efterårsfarverne viser bladlusene, at træet er sundt og rask og vil være i stand til at forsvare sig selv ved produktion af forskellige forsvarsstoffer,” siger han.

Hypotesen læner sig til en vis grad op ad den såkaldte handicapteori, der blandt andet forklarer, hvorfor påfuglehannen har udviklet så store halefjer. Fjerpragten er et signal til hunnerne om, at hannen er sund og rask og vil være et godt valg som partner.

”Logikken i den teori er, at fordi han kan bære rundt på så stort et handicap, som de enorme halefjer er, og stadig finde føde og fungere, må påfuglehannen med de største halefjer have de bedste gener,” siger Henrik de Fine Licht.

Hvis kraftige farver på efteråstræerne er et signal til potentielle skadedyr, så forventede Hamilton, at farverne måtte variere fra træ til træ og være kraftigere, hvis træet var mere udsat for skadedyr.

”Og det er, præcis hvad Hamilton fandt ved at studere, hvad der stod om 262 forskellige træarter i helt almindelige håndbøger. De træarter, som var plaget af flere forskellige arter af skadelige bladlus, havde også stærkere efterårsfarver,” siger Henrik de Fine Licht.

Det er hverken lykkedes at modbevise teorien eller at slå den fast med sikkerhed. To finske forskere har dog fremført, at mængden af bladlus på træer med stærke efterårsfarver også kan forklares ved, at bladenes næringsstoffer er let tilgængelige på grund af nedbrydningen af det grønne farvestof klorofyl.

”Dermed kan bladlusene, som opsøger disse farverige blade og den tilgængelige rige næring, have en evolutionær fordel,” siger Knud Nor Nielsen.