Klokken er syv om morgenen, og jeg er lige væltet ud af sengen. Det er en særdeles smuk og kølig morgen. Græsset ser ud, som kunne det være efterårets første morgen med rimfrost, og jeg bestemmer mig for straks at gå ud at se, om det nu virkelig kan passe. Så er det, det ringer på døren. Jeg farer forvirret rundt for at finde en nøgle at låse op med, men uden held, og jeg vælger i stedet at lukke et vindue op. Ind ad vinduet kommer fluks ud af halvmørket et nybagt, mørkt og varmt brød på en bagerist. Et agernbrød. Det er ikke tit, man oplever den slags. Hvordan får man det til at ske? Det vil jeg fortælle om.
Et par dage forinden var min mand og jeg inviteret til 70-årsbrunch. På et tidspunkt går snakken ved bordenden om bagning af et særligt brød. Jeg spidser ører og tænker, det kunne være en fin aktivitet i efterårsferien. Det særlige brød skal bages med mel fra egetræets agern. Det smager som Noma gange to, lyder det!
Samme eftermiddag tager jeg på besøg hos Dorthe Bechmann, der også var med til fødselsdagen. Vi er i hendes køkken, hvor hun har det særlige agernbrød i ovnen.
Netop nu i oktober hænger egetræernes frugter modne i træerne. Egen er indbegrebet af et dansk landskabstræ, og det vokser overalt i Danmark. Agern, der er som nødder, ligger i deres smukke skåle, og hænger ned fra træernes grene, før de falder til jorden helt af sig selv. Men er agern da ikke giftige? Per Mølgaard, der er forsker i læge- og giftplanter, skriver i sin bog ”Giftige Planter” en del om agern, der er giftige på grund af garvestofferne. Men som Mølgaard skriver, sker der sjældent forgiftninger, fordi smagen er dårlig. Han skriver også, at agern, der bruges til brød, kager og kakao, udvandes og ristes før brug. Det er gode oplysninger, der passer perfekt til Dorthes opskrift på agernbrød!
Tilbage i køkkenet hos Dorthe dufter det dejligt fra ovnen. På et stort bræt har Dorthe samlet alle stadier af processen fra agern til mel. Nyhøstede agern, ristede agern, afskallede og udvandede agern, og til sidst agernmelet af de blendede agern. Hun blander det hele sammen og sætter brødet i ovnen. Godt en halv time efter ringer uret. Det store øjeblik er kommet, hvor brødet skal smages. Tekopper, smør og kvædemarmelade står på bordet. Fuld af forventning skærer Dorthe brødet igennem. Det er bagt i en rund form, men ak og ve, brødet er nærmest hult indeni. Det er faldet sammen, og der er skuffelse omkring bordet. Men to dage senere får jeg lov at smage på agernbrødet. Det er nemlig der, jeg får bragt et nybagt agernbrød ind ad vinduet, før Dorthes arbejdsdag går mod Københaven. For som hun sagde: ”Det kunne jeg ikke have siddende på mig!”
Tak for morgenbrød. Det smager aromatisk, lidt sødt og syrligt. Et skønt brød!