Prøv avisen

Elsker spindemider bønner?

Rovmider ankommer med posten blandet op i et lergranulat. De skal straks drysses ud på agurkbladene. Rovmiderne skal bestilles, straks de første spindemider dukker op. Foto: Mette Østergaard

Elsker, elsker ikke? Det er ikke sådan at afgøre, når det gælder spindemider og deres forhold til bønneplanter i drivhuset

Sidste år i august kunne man her på bagsiden læse artiklen Spindemider hader bønner. En af avisens læsere, Anna Birthe Bach, fra det østlige Jylland har gennem mange år erfaret, at blot der sås bønner omkring agurkplanterne i drivhuset, får agurkerne ikke spindemider. Et råd Anna Birthe havde fået fra en økolog. Det var virkelig en god nyhed, som jeg straks gav videre til avisens læsere, med opfordring til at afprøve forsøget i år og videregive resultaterne til bagsiden.

Som jeg skrev dengang, kunne det blive Breaking News, hvis bønner kunne holde de forbistrede spindemider væk. Spindemider som hvert år gør det af med agurkplanter i utallige drivhuse.

Jeg iler med at fortælle, at forsøget ikke er faldet heldigt ud hos mig. Som overskriften antyder, har jeg måttet konstatere, at spindemider elsker bønner, ja, de er sandsynligvis mere vilde med bønneblade end med agurkblade.

LÆS OGSÅ: Spis dine mælkebøtter både blomster, blade og rødder

Mit drivhusforsøg fik ellers en god start. Agurkerne blev plantet i drivhuset, da varmen var ankommet i maj, og samtidig såede jeg almindelige havebønner rundt omkring agurkplanterne. Bønnerne kom godt fra start, og agurkerne spurtede i vejret. Jeg kunne høste bønner fra drivhuset et par uger, før de var klar udenfor. Det forekom som et helt perfekt match, dette agurk-bønne scenarie. De første agurker var klar i juni, og hurtigt hang der flere, end vi kunne nå at spise. Sådan går det hvert år. Men pludselig var noget ikke, som det plejede. Agurkbladene begyndte at hænge og blive gule, og vand manglede de bestemt ikke. Luppen kom frem, agurkbladene blev tjekket på bagsiden for spindemider, men der var ingen at se!

Agurken var i stedet blevet ramt af svampesygdom. Måske har jeg i min iver for at tækkes bønnerne vandet så meget, at agurkrødderne er druknet. Så faldt mit blik på bønnerne nedenunder agurkerne. Der var store felter med bittesmå, gule prikker på bladenes overside. Luppen kom igen frem, og det viste sig at bønnebladenes bagside var ganske levende af utallige spindemider!

Det ser ud, som om spindemiderne i mit drivhus foretrækker bønner frem for agurker, i hvert fald begynder de på bønnebladene.

Hvordan er det gået hos Anna Birthe i år? Det er gået godt, akkurat som det plejer. Agurkerne står perfekt og kaster stadig flotte agurker af sig! Anna Birthe skriver til mig: Mit drivhus vender øst-nordøst. Jeg har således ikke meget varme, men heller aldrig ekstrem varme. Kunne det være en forklaring på, at det går så pænt?.

Det kan det helt sikkert. Mikroklimaet kan være vidt forskelligt fra drivhus til drivhus, og bare en enkelt faktor ændrer sig, kan det påvirke livsbetingelserne voldsomt for alt levende i glashuset.

Hvad stiller vi andre op, som stadig må kæmpe med spindemiderne? Vi køber rovmider over nettet www.nyttedyr.dk eller www.bioproduction.dk og slipper dem løs i drivhuset. Rovmider lever af spindemider, deres larver og deres æg og er meget effektive ved 25-30 graders varme og høj luftfugtighed. Betingelser som ofte er til stede i drivhuset. Alle professionelle gartnerier bruger biologisk bekæmpelse i drivhusene, fordi det virker.

Rovmider ankommer med posten i et lille plastikhylster med låg, hvor de ligger gemt i et lergranulat.

Tilbage i 1980erne, hvor den biologiske bekæmpelse var i sin vorden, fik man tilsendt rovmiderne på grønne blade. Bønneblade! Ret beset burde det ikke være kommet bag på mig, at spindemider også er vilde med bønneblade!

Bønner sået i drivhusets bund rundt om agurkerne. De gule felter på bladene er tegn på, at der bagpå bladene sidder spindemider og suger saften ud. – Foto: Mette Østergaard.
Løbet er kørt, når agurkbladene ser sådan ud! Her sidder spindemiderne i tusindtal, og planten er ikke til at redde. – Foto: Mette Østergaard.