De fleste er nok enige om, at landsvalen med sin metalskinnende sorte overside er den flotteste af svalearterne. Og den er også den mest hyppige svaleart i Danmark. I 2011 var der 230.000 landsvaler i Danmark.
Svalen er også en trofast sjæl, for hvert år vender de samme svaler tilbage til de redesteder, de forlod året før.
Landsvalerne vil helst holde til omkring stalde, hvor fluerne bliver tiltrukket af husdyrholdene. For det er ensbetydende med, at der er mad i lange baner.
Landsvalen er en formidabel flyver, både i høj og lav højde.
Den ligner en jetjager, når den flyver lavt hen over marker og græsplæner.
Men ingen ved dog, om det gamle råd holder, at når landsvalen flyver lavt, så bliver det regnvejr. Og at det bringer lykke til hjemmets beboere, hvis der er svalereder. Og helligbrøde er det også at slå en svale ihjel.
Men der er er noget, der tyder på, at svalerne flyver lavt, når insekterne gør det samme, så måske handler det overhovedet ikke om regn.
Landsvalen lever både i kolonier og tosomhed.
Men oftest ser man kolonierne, hvor de klinede reder hænger med en halv meters mellemrum. Det gør det nemt for svaler af hankøn at parre sig med hunnerne, og hansvalerne gør ingen dyd af at holde sig fra andre svalers hunner.
Hansvalens halelængde er en statusmarkør. De hanner, der ikke har flyvekondition til at bære halen, forsvinder, og det betyder, at svalehannernes hale er blevet 10 procent længere i de senere år, hedder det fra Dansk Ornitologisk Forening.
Landsvalen har et vingefang på op til 34 centimeter og vejer mellem 16 og 25 gram.
Allerede som etårige kan de yngle, og svalehunnen udklækker to kuld.
Generelt er ynglefugle igennem de senere år blevet 25 procent færre.
Det bliver sværere for svalerne at finde egnede redepladser, og arten er i tilbagegang i hele Europa, fordi landbruget reducerer i husdyrholdene.