Prøv avisen

En god historie kommer sjældent alene

"Man kan gå i kirke, man kan bede en bøn, men man kan også tage på vandring sammen. Tænk på forelskede par, der vanker på kærlighedstier. Tænk på venner, der vandrer ud under nattehimlen, og sidder ved bålet nær gamle egetræer. Bevægelse kan gøre noget, som ord ikke kan," siger natkirkepræst Mikkel Vale.

To brocher nidkært skåret ud af menneskeknogler fra en krigsfange under Første Verdenskrig blev i 1917 del af en farverig historie i familien Sølver

Man siger, at alle mennesker rummer en god historie. Nogle rummer mange, og en af dem er 78-årige Ingeborg Sølver.

Hun har taget bussen fra Virum og gået det sidste stykke ind til Kristeligt Dagblads lokaler midt i København. I sin taske har hun medbragt to brocher. Først langt inde i samtalen får hun nævnt, at de er skåret ud af menneskeknogler, hvilket lægger endnu et bizart lag på en i øvrigt besynderlig historie.

Det er hendes afdøde mors brocher, forklarer Ingeborg Sølver. Moderen, der blev født i år 1900, voksede op på Præstø, og her fik de en dag i 1917 en særlig skoleopgave: Skriv et brev til en krigsfange i en fangelejr i Polen. Så det gjorde hun, og nogle måneder senere kom der svar. Det var et fint brev, og med brevet fulgte de to brocher, som fangen nidkært havde skåret ud. På det ene stod 14War17, på det andet Biam, som var moderens kælenavn.

Senere fik hun at vide, at manden var blevet skudt i fangenskab, men historien om brocherne levede videre og blev en del af familiehistorien. Så nu, næsten 100 år senere, bærer de fortsat vidnesbyrd om en mand, der fik en forfærdelig skæbne under krigen, men måske fandt lidt lys i at snitte en gave til en lille pige fra Danmark.

LÆS OGSÅ: Paris' kirker forfalder

Her kunne historien sagtens være sluttet. Og det gør den sådan set også, men Ingeborg Sølver har mere på hjertet. For hendes far havde en mindst lige så spændende historie, siger hun. Han hed Einar Sølver, var overingeniør og var med til at udvikle dieselmotoren og den gasgenerator, der sad bag på mange biler under Anden Verdenskrig, da der ingen olie var.

Og det stopper ikke der, for faderen var blot den yngste af en søskendeflok på syv, hvoraf flere kom til at leve ganske interessante liv. Søsteren Ingeborg blev gift med en murer ved navn Oluf Jørgensen, som sammen med faderens bror, Valdemar, byggede alle stationshuse fra Helsingør til Hornbæk og videre til Gilleleje. Broren blev i øvrigt senere vicekonsul i Congo, hvor han byggede byen Elisabethville op fra grunden. Byen eksisterer stadig under navnet Lumbasi.

Søsteren Ingeborg fik også en datter, Ingrid, som i dag er mormor til den berømte, amerikanske skuespillerinde Scarlett Johansson.

Og så er der den næstyngste bror, som blev kendt under navnet Kaptajn Sølver, men som i virkeligheden hed Carl Vilhelm. Han sejlede på de store have, blev søfartshistoriker og udgav flere bøger.

Ingeborg Sølver griner stille og ryster let på hovedet. Sikken en familie.

Jeg burde egentlig skrive noget af alt det her ned, siger hun så. Til børn og børnebørn, så det hele ikke bliver glemt. Der er bare så meget at fortælle.

Jeg har jo slet ikke fortalt om min mors familie endnu. Det er jo der, James og Adam Price hører til, dem kender du nok. Min mors side er næsten lige så spændende. Men det bliver en anden gang.