Jeg er ikke i disse klimatider konverteret til at blive veganer eller vegetar. Aldrig om jeg vil undvære rødt oksekød, stegt lever, foie gras, lammekroner, brisler og så videre.
Men salater er så smukke, at jeg må have flere af dem.
Kød kan være rosastegt, det kan være rødt som i en hestetatar, fedtkanterne kan have en smuk gullig farve. Men intet sted kan farverne folde sig bedre ud end i salater.
Da jeg blev præst, fik jeg at vide, at folkekirken kun kunne spændes bag ved Jesus Kristus.
Artiklen fortsætter under annoncen
I dag virker det, som om klimavenlige tiltag, blandt andet forsagelse af kød, er den nye magt, der skal trække kirken gennem de kommende årtier. Men jeg vil ikke blande klima, kød, salater og kirken sammen.
Mange salater mangler kraft og styrke, fordi mænd igennem mange år er gået for lidt op i at spise dem. Det er ikke ment som en kritik af kvinderne. Men tendensen har været, at kvinderne tager salaten, og manden bøffen.
En salat skal selvfølgelig være smuk. Men de basale smagsindtryk skal også have alt, hvad de kan få.
Vi har fem smagssanser. Salt, surt, sødt, bittert og umami, som man finder i blandt andet kød. Og hvis en salat skal smage igennem, må alle basale smagsindtryk være tilstede.
Jeg synes, min salat er maskulin. Den tilfredsstiller kødglade mænds trang efter umami, fordi det femte smagsindtryk ulmer i gorgonzolaen.