Spørgsmålet er nærmest klassisk. I hvert fald er det et tilbagevendende samtaleemne på denne tid af året: Hvad skal man byde en vognfuld studenter, når de ledsaget af dunkende basrytmer og med hæse stemmer ankommer på den pyntede vogn?
Det er i sig selv en udfordring at sige goddag og farvel til op mod 30 festglade gæster, som ved, at de skal videre i løbet af et kvarter. Det bliver næppe mindre glædeligt i år, men inden de unge ankommer, har gymnasiet sendt en hilsen til forældrene og gjort opmærksom på de retningslinjer, som gælder for årets studenterkørsel på grund af corona. Jeg tror, de unge har styr på det hele bortset fra det med den ædru person til vognturen. I de udsendte retningslinjer fra Børne- og Undervisningsministeriet står der: ”Af hensyn til at øge trygheden er det muligt at vælge at have en ædru med på turen ud over selve klassen og vognføreren, som vil kunne hjælpe i det omfang, der måtte være behov, for eksempel hvis en ung udvikler symptomer eller af anden årsag får behov for at afslutte turen før tid.”
På fredag er det vores tur til at åbne dørene. Vi er stop nummer 10 ud af knap 25. Vi laver en stor portion koldskål og bager kammerjunkere, som vi har lært det af Claus Meyer, tilsat godt med citronskal. Koldskålen hælder vi i glas, så man kan drikke den nærmest på et øjeblik. Jeg tror også, vi fylder en skål med jordbær, som gæsterne nok næppe når at spise, for de vil givet bruge en god del af deres korte besøg på at stå i kø ved toiletterne – sådan var det i hvert fald, sidst vi beværtede en vognfuld.
Opskriften på den velsmagende koldskål stammer fra den gang, den vordende student gik i vuggestue, og han har selv kunnet tilberede den, siden han gik i børnehave, for den er vældig let at fremtrylle og i øvrigt uden æg. Skulle det ske, at midsommervejret svigter, vil koldskålen og de festende studenter minde os alle om, at vi, trods coronaen, er midt i en yndig og frydefuld sommertid