Længere juletid og kunstig gran i gadebilledet

I 1970’erne begyndte julen at vare længere, og den blev mere synlig. Men den voksende velstand affødte også bekymringer for juleånden

Et indlæg om ”velstandsjulen” i Kristeligt Dagblad den 23. december 1970.
Et indlæg om ”velstandsjulen” i Kristeligt Dagblad den 23. december 1970.

1970’erne var præget af både oliekrise, skiftende politiske strømninger, arbejdskonflikter og hippie-bevægelse. De mange forandringer og udfordringer hindrede dog ikke danskerne i at gøre endnu mere ud af julen i det årti.

Overordnet havde danskerne flere penge mellem hænderne, og det prægede også juletiden. I bybilledet så man mere pynt end tidligere, og der blev i højere grad anvendt kunstig gran og julekugler, fortæller juleinspektør i Den Gamle By Anna Wowk Vestergaard.

”Pynten i gaderne udviklede sig fra 1960’erne, og der var mere fokus på at skabe en god oplevelse for kunderne. Samtidig begyndte perioden op til jul at fylde mere, og man talte i højere grad ned fra første december med kalenderlys og julekalendere, man allerede så tilbage i 1960’erne,” siger hun.

Julestemningen prægede butiksgaderne som aldrig før. Handelsstands- og erhvervsforeninger gjorde deres til at fylde gaderne med stemning.

”Julemanden kom eksempelvis på besøg i gågaden, og nogle steder uddelte man julekalendere til kundernes børn. Der var også eksempler på julelotterier, hvor kunderne fik lodder i forskellige butikker i en gade. Så butikkerne i den gade tiltrak så meget handel som muligt,” siger Anna Wowk Vestergaard.

Men måske blev juletidens overflod anvendt forkert, lød det blandt andet i et indlæg i Kristeligt Dagblad i 1970:

”Vor velstandsjul med overdådighed af mad og gaver står i grel modsætning til nøden i U-landene – og til den fattige stald i Betlehem. Burde vi ikke lade alt det ydre fare og sende beløbet til U-landshjælpen? Løft engang, hvor denne pung er tung! Julen varer længe, koster mange penge!”

Tidens omvæltninger blev også bemærket i præstegården i Nødebo i 1975. En af avisens reportere deltog i en skoles juleafslutning på præstegården i Nødebo og skrev om præstens pædagogiske prædiken om julens budskab, ”og der blev lyttet også i 1975, lyttet og sunget med på de gamle julesalmer af hjertens lyst,” stod der i reportagen.

Men præsten Preben Thorgård delte over for avisens udsendte efterfølgende også sine bekymringer for udviklingen i samfundet:

”Ja, det er dejligt med en kirke fyldt med børn, men det er et spørgsmål, hvor længe længe disse juleafslutninger i kirken får lov til at fortsætte. Sagen er nemlig, at der efterhånden er en ret så markant modvilje hos en stor del af forældrene på det punkt,” sagde han og nævnte selv en årsag:

”Måske ikke så meget det som en tiltagende bevidstgørelse hos folk over for de ting, der er fremme i debatten. Det har muligvis noget at gøre med en vis frygt for indoktrinering.”