Prøv avisen

En munter glæde ved at gro

Græsset er atter grønt, mens køkkenhaven er blevet til sort jord netop bredsået med frø af honningurt. Georginerne sætter kulør på haven.

Den tørre sommers ofre viser sig i haven, der dog endelig har fået sin grønne farve tilbage. Røde radiser skulle også gerne være klar til ostemaden om en måneds tid

Hvor forandret. Haven er fuld af grokraft. Ikke mindst lever græsplænen igen op til sit navn, der er græs i plænen. Straks efter sommerens første regnbyger, der forløb over dagene 9.-12. august forekom det mig, at der blev et lysegrønt skær over plænen. Ugen efter var plænen atter rullet ud i fuld længde! Plæneklipperen er fundet frem fra sit skjul, og her dufter af nyslået græs, mageløst!

Køkkenhaven har haft det svært denne sommer. Eller rettere sagt, vi har ikke magtet at stå med vandslangen og vande dag ud og dag ind! Havde vi det, var det sikkert gået over al forventning. Bønner, majs, drueagurker, græskar og asier elsker jo sol og varme, men de har også brug for en del vand. Vi opgav dem alle for en måned siden, og i sidste uge blev de snittet i småstykker og fræset ned i jorden. Vi såede efterafgrøden honningurt i alle stykkerne og tro mig, de er allerede spiret frem. Honningurten kan nu glæde sig over den gode næring, der ligger i jorden efter bønnerne og de andre grønsager. Måske når honningurten at komme i blomst, inden kulde og mørke lukker festen, det vil være skønt.

Den tørre sommer har været en udfordring for al frøsåning. Vi plejer at så vintergulerødder, når de første nye kartofler er høstet, det vil sige midt i juni. Det blev lidt forsinket i år, vi ventede jo på den gode melding om snarlig regn. Den kom så en dag, den gode vejrmelding, og fluks var der sået seks rækker af de dejligste Rodelika vintergulerødder.

Desværre blev regnen kun til otte dråber hos os, så vi måtte ud at vande. Det gjorde vi flere gange, men de små fine gulerods-kimplanter så vi aldrig. Vi opgav, men det gjorde gulerodsfrøene ikke! Tre dage efter regnvejret i august var der spiret seks fine rækker med vintergulerødder. Det var rørende. Tænk, frøene har ligget og ventet på den gode regn lige siden juni. Vi har åbenbart været for nærige med vandingen, eller også ”stoler” frøene ikke rigtig på det der kolde, hårde vandhanevand – de vil have blødt og tempereret vand! Desværre er det sådan, at gulerødder har brug for en lang vækstsæson for at blive til noget. Fra det spæde kimplantestadie, de dukker frem i, til spiselig gulerod går der et sted mellem 15 og 20 uger, så lige der har frøene forregnet sig. De bliver ikke til noget!

Helt anderledes er det med radisefrø, vi har lige sået to små rækker, der nærmest spirede dagen efter såning. Det tegner godt, og de røde radiser skulle, om alt går vel, være klar til ostemaden om en måneds tid.

Havens georginer er blevet vandet gennem sommeren, men er kun halvt så høje, som de plejer. Det samme gælder længden på blomsterstilkene. Men efter de 40 milimeter regn, vi har fået alt i alt siden den 9. august, fornemmer man her ”en munter glæde ved at gro”, som det smukt står i sangen ”Septembers himmel er så blå” af Alex Graff. Georginerne har heldigvis et par måneder endnu, hvor de kan få glæde af regnen og den varme jord og sætte glød på haver og i buketter.

Ved drivhuset, tæt ved vandhanen, har frøkenhattene gang i et farveorgie. Bag dem narcis-tobak, Nicotiana sylvestris, med duftende hvide blomster. – Fotos: Mette Østergaard.