Det er ikke let at være hanræv i Danmark.
Først er man tvunget ud i temperaturer ned til 20 frostgrader for at spejde efter en mage. Dernæst må man i timevis udstøde gøende hylelyde for at gøre opmærksom på sig selv.
LÆS OGSÅ: Adgang forbudt for ræve
Hvis man derefter er så heldig at finde partner, er det en blandet fornøjelse. Undervejs i resten af vinteren skal man op før solen for at finde føde, som skal bringes med tilbage til hulen, og når foråret kommer, er det ud af vagten. For så har ræveungerne suverænt forrang hos moderen.
Hanræven er et skaffedyr, som skal hive mad med hjem til ungerne og moderen. Og han har bare at lægge maden uden for hulen, for hvis han forsøger at snige sig ind, ryger hunræven direkte i flæsket på ham og bider ham, fortæller naturvejleder Villy Hansen fra Vendsyssel.
Villy Hansen viser rundt i klitplantagerne omkring Grenen ved Skagen, hvor der i denne tid kan spottes rævespor i de snedækkede klitter. Og hanrævens magekald med de gøende lyde er særligt tydeligt i den frostklare luft i klitplantagens åbne landskab. Rævesporene kan kendes på at være snorlige stræk på 50 til 100 meter.
Ræven springer ikke fra side til side som en hund, for ræven er mere målrettet. Blandt andet efter ådsler på stranden, forklarer Villy Hansen.
Selvom hanrævens parforhold er kortvarigt, kan han glæde sig over at kunne holde varmen i selv de koldeste vinternætter.
Rævens hår i pelsen er hule, og de fyldes med luft og holder på varmen. Så det er altså ikke på grund af kulden, at ræven går og tuder, siger Villy Hansen.