Prøv avisen

Vi går ind i stormenes tid

Siden 2013 har man i Danmark navngivet storme, der har ramt landet flere gange siden. Dengang ramte blandt andet stormen Dagmar landet i december, som billedet viser. – Foto: Jens Dresling/ritzau

Ingolf blæste stormsæsonen i gang, men var slet ikke en rigtig storm. Hvad skaber en storm, og hvorfor blev den første navngivne storm kaldt Allan?

Da kraftig blæst for nogle uger siden bevægede sig over Norskehavet mod den danske vestkyst, fik året 2017 sin første navngivne storm. Stormsæsonen blev dermed skudt i gang, men Ingolf blev dog ikke særlig kraftig, selvom den havde vindstød af orkanstyrke og fik rusket godt op i landet visse steder og førte til oversvømmelser i eksempelvis Fredericia.

”Ingolf var slet ikke nogen egentlig storm,” siger John Cappelen, der er seniorklimatolog ved Danmarks Meteorologiske Institut, DMI.

Det er John Cappelen og hans klimatolog-kolleger, der klassificerer storme, mens andre ved DMI står for at varsle og navngive storme.

Da Ingolf nærmede sig landet natten til den 29. oktober, kom DMI med et forvarsel om potentielt farligt vejr – et stormvarsel. En sådan melding sætter sædvanligvis vind i sejlene hos medierne med breaking news om stormens mindste bevægelse og ødelæggelser. Men det viste sig, næsten lige så hurtigt, at Ingolf ikke kunne blæse kraftigt nok til at være en rigtig storm trods orkanvinde visse steder, da middelvinden ikke kunne nå op over 24,5 meter pr. sekund over en tilstrækkelig stor del af dansk landområde.

Klimatologerne klassificerede Ingolf som en national klasse 1 på den danske stormliste, der går op til klasse 4, med en generel middelvind på over 21 meter pr. sekund, altså ikke tilstrækkeligt til at være en officiel storm. Ingolf skabte dog rigeligt med problemer, fordi vindretningen først drev en masse vand ind i Kattegat fra vest, og derefter drev det sydover ned i de indre danske farvande. Her oplevede flere kystbyer såkaldte 20-års-hændelser for vandstand, hvor havet ved højvande nåede så højt op, som det i snit kun sker hvert 20. år.

Det kan være lidt forvirrende med de forskellige klasser, vindstyrker og middelvinde. Men alle disse målinger og klassificeringer er efterhånden blevet en vigtig ingrediens i danskernes omgang med vejret.

Hvorfor blev Ingolf så til Ingolf? Meteorologisk set skyldtes det et lavtrykssystem i atmosfæren skabt af kold og varm luft, der møder hinanden på vores breddegrader ved polarfronten. Og det sker hyppigst i vinterperioden, fordi forskellen i luftmassernes temperaturer er ”benzinen”, der driver stormene. På et mere jordnært plan skal DMI give dette lavtryk et navn, hvis det varsles, fortæller John Cappelen.

”Vi kigger på vores målinger og prognoser, der giver et billede af situationen, nogle døgn før det øjensynligt vil ske,” siger han.

Et stormvarsel gør danskerne forberedt på, hvad der måske er på vej, og varslerne sætter et større maskineri i gang i beredskabet bestående af en række aktører og myndigheder, der kan forberede sig på, ja, det værste.

Bliver denne vinter stormfuld?

”Vi har været præget af et lavtryk siden sommeren, som nok ikke huskes for den bedste og varmeste i landets historie. Stormene varierer fra år til år, afhængig af hvordan atmosfæren er ’skruet’ sammen, da den varierer hele tiden. Og det har også en betydning, om de passerer nord eller syd om eller ’spot on’. Vi kan endnu ikke se, hvordan denne vinter bliver. Vi kan se cirka 14 dage detaljeret ind i fremtiden, men vi varsler ikke, før vi er sikre. Det er ikke let at udregne lavtryksudviklingen på lang sigt. Samtidig er Danmark et lille land, og der skal ikke meget slinger i valsen for, at en storm rammer forbi os,” siger John Cappelen.

Hvad siger modellerne om fremtidens storme?

”De kan faktisk sige noget om temperaturens udvikling langt ude i fremtiden, helt op til 100 år, og vi regner med at se forandrede vindmønstre og mere ekstremt vejr med kraftigere storme. Men ser man på de kraftigste storme siden 1890, så er der faktisk ikke de store ændringer i vindklimaet i perioden dog med små variationer indimellem.”

Hvorfor har storme navne, og hvem finder på dem?

”Danske storme har fået navne siden 2013, hvilket den daværende klimaminister Martin Lidegaard (R) indførte. Han gav sammen med Ekstra Bladets læsere navn til den første storm, Allan, opkaldt efter fodboldspilleren Allan Simonsen, der deltog i ’Vild Med Dans’. Siden har det været medarbejdere hos DMI, der trækker navnene fra en lukket kuvert med en navneliste lavet ud fra forskellige kriterier, blandt andet at de ikke må kunne staves på flere forskellige måder. Navnene hjælper både os og borgerne til at kunne adskille de forskellige storme. Det er en hjælp i kommunikationen af stormvarslerne og i samarbejdet med andre lande. Derfor er det også det første land af Danmark, Sverige og Norge, der varsler en storm, som navngiver den.”

Hvilken storm husker du bedst?

”Den kraftigste storm i nyere tid ramte os den 3. december 1999. Mange kan formentlig huske den. Vi holdt fødselsdag for min mellemste datter, der fyldte ni år, da stormen ramte i løbet af aftenen, og det blev farligt at gå uden døre. Det blev en lidt længere fest, end vi havde planlagt, og en forælder ringede og fortalte, at deres tag var blæst af.”