Fra arkivet: Se Kristeligt Dagblads sundhedsråd fra 1896

Januar-kuren er i gang og på mange forskellige måder, der skal gøre kål på julekiloene. I 1896 kom Kristeligt Dagblad også med gode sundhedsråd

Havregrød holder den sunde fordøjelse i orden, spørg selv deres læge, lød det i en reklame for Quæker Oats havregryn i Kristeligt Dagblad den 5. november 1897. – Foto fra avisarkivet.
Havregrød holder den sunde fordøjelse i orden, spørg selv deres læge, lød det i en reklame for Quæker Oats havregryn i Kristeligt Dagblad den 5. november 1897. – Foto fra avisarkivet.

Det er slut med kransekage, champagne og julemad og tid til kildevand og grøntsager, når trangen til en ny og sund livsstil rammer i årets første måned.

I den anledning har Kristeligt Dagblad taget et dyk i avisarkivet, hvor det vrimler med gode råd til, hvordan man holder sig sund i både krop og sjæl. For eksempel bragte avisen i 1896 følgende fem råd til, hvordan man bevarer en sund krop:

”Ingen snævre Klæder, husk god Holdning, Uld nærmest Kroppen, frisk Luft Dag og Nat (aabne Vinduer) og nærende, kraftig og fordøjelig (fersk) kost.”

De fem råd er skrevet af en distriktslæge ved navn Thierry, og rådene er del af en længere artikel, hvor Thierry kritiserer kvindernes stramme korsetter.

”Skal der anvendes Kraft for at lukke det (korsettet, red.), passer det ikke. Da enhver kan sige sig selv, at dette ikke kan gaa for sig, uden at der udøves et skadeligt Tryk paa de Organer, der ere beliggende i den Del af Legemet, der presses sammen, ligesom Hudens sarte Arterier og Vener komprimeres,” skrev han i Kristeligt Dagblad.

Rådet om at undgå snævert tøj kan virke forældet, da korsettet for længst er røget af kvindernes taljer. Men faktisk er der stadig strammende farer i den moderne beklædning. Stramme bælter og lavtaljede jeans kan klemme på nerver og gøre huden på låret følelsesløs, og shapewear, det populære og ultrastramme undertøj, der flader mavedellen ud, kan give blærebetændelse, vejrtrækningsproblemer og nerveskader. Det er derfor stadig en god idé at mærke efter, om tøjet strammer for meget.

Et andet af distriktslæge Thierrys råd handler om sund og nærende kost, og når det kommer til sunde madvarer, er der intet, der kan måle sig med havregryn. Det påstår i hvert fald en reklame, der blev bragt i Kristeligt Dagblad i 1897.

”Dagen bør begynde med et solidt Maaltid. Spørg Deres Læge, og han vil sige det samme. Intet Maaltid er saa sundt, saa rigeligt, saa velsmagende, saa let tilberedeligt, som en god Tallerken havregrød. Havregrød holder den sunde Fordøjelse i Orden, og gør den syge Mave sund. En sund Mave giver godt Humør og stor Arbejdsevne,” lyder det i den gamle reklame, der yderligere fire gange opfordrer læseren til at opsøge sin læge og spørge, hvad denne mener om de valsede gryn.

Men sundhed handler ikke kun om, hvad man får at spise. Travlhed og stress kan også påvirke helbredet.

Det satte Kristeligt Dagblad fokus på i 1925, hvor en artikel beskrev den konstante tilstand af anspændthed, som mange husmødre oplevede, hvis de havde for mange pligter i hjemmet.

”Kæberne klemmes sammen for hvert Vrid, Karkluden faar, og til at føre Strikkepindene bruges ikke blot Hændernes Kræfter, men Skuldrenes med,” skrev Kristeligt Dagblad.

Dagligdagens mange pligter kunne ifølge denne artikel få kvinderne til at sætte flere muskler i gang end nødvendigt, og ”adskillige husmødre kan tale med om en Nat uden Søvn forud for et Selskab i Hjemmet”.

Anspændthed er stadig ikke sundt, hverken for husmødre eller andre travle mennesker. For at komme problemet til livs anbefalede Kristeligt Dagblad dengang, at man udførte de afspændingsøvelser, som man kunne finde beskrevet i Frøken Gertrud Vedels bog om afspænding. Alle øvelserne kunne laves derhjemme, naturligvis.