Prøv avisen

En svamp til kongelige ganer

Spiselig rørhat (Boletus edulis), paddehat, svamp, Karl Johan, karljohan, stensopp, sopp, Cep, Penny Bun, mushroom, fungus, September Foto: .

Langtidsprognosen fra Danmarks Meteorologiske Institut lyder på en smule regn i begyndelsen af næste uge og ellers lunt og tørt vejr i begyndelsen af oktober. Holder den stik, stiger chancen for, at årets sidste spisesvampe myldrer frem og tilbyder sig som attraktiv ingrediens i køkkenet

En af de svampe, der stadig er let at finde, er den store rørhat, karljohan, hvis hat typisk er 10-15 centimeter i diameter, men i sjældne tilfælde kan blive helt op til 25 centimeter. Svampen er opkaldt efter den svenske konge Karl XIV Johan (1763-1844), som skulle have holdt meget af at spise svampen. Den er i det hele taget en af Europas mest eftertragtede spisesvampe på grund af sin fine nøddesmag og sit faste hvide kød.

Hvor man i august og september skal kigge nøje i nærheden af løvtræer for at finde sin karljohan, er det i oktober i granplantagerne og langs skovvejene, der skal ledes. Her hjælper størrelsen til at vække opmærksomhed, for som mange andre svampe er karljohans farver så diskrete, at den let går i et med skovbunden.

På oversiden er svampen brun eller gråbrun med en lidt fedtet overflade, mens undersiden er hvid på de unge svampe. Her ses de fine runde rør, som giver arten (rørhat) navn, tydeligt. Efterhånden som svampen ældes, skifter farven over til gullig og efterhånden over i en grøn nuance.

Hvis man er i tvivl om, hvorvidt det er karljohanner, der er havnet i svampekurven, er den sikre og moderne løsning at søge hjælp på internettet. På hjemmesiden www.danske-svampe.dk, der er støttet af tips- og lottomidlerne og administreres af to svampekyndige forskere fra Københavns Universitet, er der et meget enkelt program til at bestemme svampe. På den måde burde det være muligt at finde ud af, om det er karljohan eller nogle af de omkring 3000 andre danske svampearter, der er så store, at man kan få øje på dem, der er kommet med hjem.

Alternativt kan man bestemme svampen ved hjælp af en svampebog.

Ifølge Jens H. Petersen og Thomas Læssøe fra danske-svampe.dk er risikoen for at finde giftige svampe meget lille. De skriver, at kun ganske få danske svampe er så giftige at man kan dø af at spise dem. Det er kun grøn fluesvamp og snehvid fluesvamp, der har slået folk ihjel i Danmark, og kun cirka 10 personer er døde af svampeforgiftning inden for de seneste 100 år.

De to forskere understreger dog også, at der er to vigtige råd, når det gælder svampe:

Man skal ikke spise svampe, man ikke kender og man skal vaske hænder efter at have rørt ved svampe.